Bipolar lidelse - medikamentell behandling

Psykalaš dearvvašvuođasuddjen- ja gárrendilledivššu klinihkka

Teaksta sámegillii boahtá fargga. 

Bipolára gillámuša dálkkodeapmái rávvejuvvo dálkkaslaš dikšu. Dat guoská dálkkodeapmái mii lea sihke dallego lea muhtun áigeguovdilis episoda (maniija dahje lossamiella), ja maiddái ođđa episodaid eastadeamis.


Loga eanet Bipolar lidelse
Diehtojuohkkin helsenorge.no

Bipolar lidelse

Bipolar lidelse er en psykisk lidelse som gjør at humøret ditt og aktivitetsnivået ditt svinger mer enn hva andre mennesker opplever. Bipolar betyr «to poler», og disse to polene står for mani/hypomani (oppstemthet) og depresjon (nedstemthet).

Bipolar lidelse deles inn i to typer, type 1 og type 2.

Bipolar lidelse type 1

Har du bipolar lidelse type 1, opplever du mer enn én episode av depresjon og mani. Denne typen fører ofte til flere problemer og større funksjonssvikt enn bipolar lidelse type 2.

Bipolar lidelse type 2

Du opplever episoder med depresjon og hypomani. Hypomani er en mildere form for mani. Hypomani gir mange av de samme symptomene som ved mani, men i en mildere form.

Generelt om bipolar lidelse

I perioder kan du ha blandede symptomer, med både depresjon og mani. Du vil også oppleve lange perioder hvor humøret ditt er stabilt og normalt. Slike perioder kan vare i uker, måneder og år.

Vanligvis inntrer bipolar lidelse i ung alder, oftest sent i tenårene, men sykdommen kan også bryte ut før tenårene og i voksen alder. I prinsippet er kjennetegn på mani og depresjon like hos barn, ungdom og voksne, men symptomene utvikler seg forskjellig fra person til person.

Noe som er vanskelig med sykdommen, er at en del av symptomene du har i begynnelsen kan oppleves som positive. Hypomani gir økt glede, selvfølelse, energi, og kreativitet. Hverdagen din blir mer produktiv og du blir mer engasjert i aktiviteter. I tillegg kan du bli lettere irritert.

Veldig få søker hjelp i startfasen av sykdommen, spesielt ved hypomani. Etter hvert som stemningsleiet øker, kan det komme ut av kontroll. Irritasjon kan gå over til aggresjon og oppførselen din kan utgjøre en fare for deg selv og andre.

Bipolar lidelse kan føre til en rekke plager og gjøre deg mer sårbar enn andre:

  • Du kan kjenne på plutselige og uventede anfall med frykt eller ubehag.
  • Du kan være sårbar for årstidssvingninger.  
  • Du kan være sårbar for bruk av rusmidler og dermed utvikle et rusmiddelmisbruk (det mest vanlige er alkoholmisbruk).

Årsaker til bipolar lidelse

Årsakene til bipolar lidelse er sammensatte. Forskning på tvillinger tyder på at lidelsen er arvelig, men du trenger ikke bli syk selv om du har arveanlegg for sykdommen. Miljøet er også av betydning. Alvorlige livshendelser, stress og lite søvn kan være utløsende faktorer.

loga eanet Bipolar lidelse (helsenorge.no)

1. Ovdal

Ovdal dálkkaslaš dikšu álgá, de mii kártet makkár dálkasiid don geavahat dál, ja maid ovdal leat geavahan – sihke daid maiguin lea effeakta ja main leat liigeváikkuhusat ja main eai leat. Muhtun olbmuin leat maid iežaset oaivilat dasa makkár dálkasiid sii háliidit. Midjiide lea dehálaš diehtit dan birra.

Dálkkaslaš divššus sáhttet leat liigeváikkuhusat. Dan dihte mii fárrolaga mannat čađa ja geahččat makkár vejolaš liigeváikkuhusat du dálkasiin leat maid galggat atnit.



2. Vuollel

Dálkkaslaš divššu ulbmil lea oažžut dássedis miellalági. Gávdnojit máŋggalágan dálkasat main lea buorre effeakta.

Go leat maniijalaš, de lea dávjá eanemus effeakta litiumas ja/dahje antipsykohtalaš dálkasiin. Dasa lassin berret don heaitit vejolaš eará dálkasiiguin mat doibmet lossamiela vuostá. Dat sáhttet hedjonahttit du maniijalaš muttu.

Lossamiela muttus geavahuvvojit maiddái dálkasat mat dássedit miellalági. Dasa lassin geavahuvvojit maid muhtomin dálkasat mat doibmet lossamiela vuostá. Dattege lea riska geavahit dálkasiid mat doibmet lossamiela vuostá, go dat sáhttet jorggihahttit du maniijalaš dahje measta maniijalaš (hypomaniija) muddui.

Buohkain geain lea bipolára gillámuš berrejit dálkasat leat olámuttos, maiguin sáhttet álgit ovttatmano go dovdet maniija dahje hypomaniija (heahtedálkasat).

Maŋŋel go mii leat dikšon fáhkkatlaš muttu, de mii heivehit bajásdoallandivššu dutnje. Dat galgá dutnje boahtteáiggis leat veahkkin hehttemis ođđa maniija dahje lossamiella muttuid.



3. Maŋŋil

Bipolára gillámuš lea genehtalaš ja biologalaš evttolaš dilálašvuohta, ja dan dihte ferte eanas gerddiid dálkkodeapmi bistit olles eallima. Go effektiiva bajásdoallandálkasa leat gávdnan, de du čuovvola dábálaččat du fástadoavttir. 

Lassin dasa ahte ieš fertet gozihit ahte dus álot lea olámuttos dárbbašlaš dálkasat, de berre maid du fástadoavttir jámmat váldit varraiskosiid dus. Varraiskosat čájehit leago dálkasa konsentrašuvdna buorre, dahje berret go don unnidit dahje lasihit dosa.

Jus almmatge doaktára rávvagiid vuostá válljet heaitit dálkasiiguin, de lea hui dehálaš ahte heaittát dađistaga, vai garvvát gillámuša boahtimis ruovttoluotta dahje fáhkka vearráneami.


Dikšočuovvoleapmi addo min rávisolbmuid psykiatriija poliklinihkain.

Váldde oktavuođa

Psykalaš dearvvašvuođasuddjen- ja gárrendilledivššu klinihkka
Telefovdna
Klinihkkahálddahus 78465860
vuossárga - bearjadat 08 – 15:30
Klinihkkahoavda: M 415 58 085 | T 78 46 58 61
Boastačujuhus
Finnmarkssykehuset
Klinikk psykisk helsevern og rus
Postboks 1294
9505 Alta

Gávdnet go dan maid ohcet?

​Eat vástit ruovttoluottadieđuide. Ále sádde persovnnalaš dieđuid, omd. e-boasta, telefovdnanummira dahje persovdnanummira.