Doaibmanárvvoštallan maŋŋelgo vuoiŋŋašvigi lea ožžon

Massán vuoigatvuođa vuoddjit biillain
Veajuiduhttin, jándorovttadat

Iešguđet lágan dávddaid geažil sáhttá gaskaboddosaččat dahje agibeaivái massit vuoigatvuođa vuoddjit biillain. 


Loga eanet Hjerneskade hos voksne
Diehtojuohkkin helsenorge.no

Hjerneskade hos voksne

Ervervet hjerneskade hos voksne er en skade som oppstår i en normalt utviklet hjerne i voksen alder. Det er stor variasjon i følgene av en slik skade, alt etter skadens årsak, omfang og hvilke deler av hjernen som rammes.

​Vi deler inn i to hovedtyper ervervede hjerneskader:

  • Traumatiske skader, som følge av trafikkskade, fallskade, vold med mer.
  • Ikke-traumatiske skader, som følge av hjerneslag, hjernesvulst, betennelse i hjerne/hjernehinner, nedsatt sirkulasjon ved for eksempel hjertestans og surstoffmangel ved drukningsulykker, kvelning med mer.

Symptomer på hjerneskade hos voksne

​Ervervet hjerneskade kan være lett, moderat eller alvorlig. Følgene av skaden for deg som rammes er avhengig av årsaken til skaden, omfanget av den og i hvilken del av hjernen skaden oppstår. Hjerneskaden kan påvirke både fysisk, kognitiv, psykisk og adferdsmessig funksjon. Kognitiv funksjon betyr evnen til å oppfatte, tenke, forstå, huske, løse problemer, ta avgjørelser og kommunisere.

Symptomer på ervervet hjerneskade kan komme raskt, men kan også komme som senvirkninger av skade og/eller behandling. Symptomene kan være varige, men kan også bli helt eller delvis bedre spontant over tid eller gjennom trening og behandling.

Bevegelsesvansker

De mest synlige utfallene av en ervervet hjerneskade kan være

  • lammelser
  • stram og stiv muskulatur (spastisitet)
  • vansker med balanse og koordinasjon

Kognitive vansker

Kognitive vansker kan være en usynlig funksjonsnedsettelse etter ervervet hjerneskade. Du kan se ut som før, og kan kanskje også føre samtaler uten at man merker at noe har endret seg. Kognitiv svikt kan være vanskelig å diagnostisere, og kan gi store problemer for den det gjelder.

Eksempler på kognitive vansker er

  • redusert mental kapasitet og trettbarhet
  • hukommelsesvansker
  • konsentrasjonsvansker
  • vansker med å fortolke sanseinntrykk
  • oppmerksomhetsvansker
  • vansker med regulering av atferd og følelser
  • redusert tempo
  • redusert evne til problemløsning og logisk tenkning
  • rom/retningsvansker
  • vansker med å komme i gang med aktiviteter eller oppgaver
  • vansker med språk og tale
  • vansker med innsikt i sin skade

Synsvansker

Vanlige synsvansker er synsfeltutfall, som for eksempel redusert sidesyn til ene siden, dobbeltsyn og overfølsomhet for lys. Fullstendig eller delvis tap av syn kan også forekomme.

Hørselsvansker

En hjerneskade kan føre til forvrengning av lyd, øresus (tinnitus) eller overfølsomhet for lyd. Du kan også oppleve fullstendig eller delvis tap av hørsel.

Smerter

Du kan få smerter som følge av ervervet hjerneskade, som oftest i form av hodepine, nerve- eller muskelsmerter. Svimmelhet og kvalme kan også forekomme.

Andre symptomer ved ervervet hjerneskade

  • økt trettbarhet
  • nedsatt utholdenhet
  • søvnvansker
  • krampeanfall (epilepsi)
  • psykiske plager (depresjon)
  • endret seksualfunksjon
  • nedsatt funksjon av blære og tarm
  • nedsatt svelgfunksjon
loga eanet Hjerneskade hos voksne (helsenorge.no)

Álggahus


Eanas olbmot geat leat ožžon vuoiŋŋašvigi lihkohisvuođa,  dahje sullasačča dihte, vásihit ahte doaibman hedjona.  Gokko leat fáhtehallan ja man stuoris vihki lea, mearrida dan goas lea áigeguovdil árvvoštallat deavddátgo don vuodjinkoartta dearvvašvuođagáibádusaid.  

Medisiinnalaš bealit

Medisiinnalaš bealit main lea stuora mearkkašupmi leat; oaidninváttisvuođat, epilepsiija, iešguđet lágan medisiinnalaš dahje motorihkalaš váttut. 

Kognitiiva váttut sáhttet maiddái váikkuhit biilavuodjima nákcemii, ovdamearkka dihte; unnit fuomášupmi, váttisvuođat dahkat eambbo áššiid seammás dahje hedjonan reagerennákca.  Muhtumis sáhttá maid rievdan persovnnalašvuohta maŋŋel vuoiŋŋašvigi; šaddan eambbo impulsiiva dahje hedjonan ipmárdus das movt son doaibmá.  Dakkár dáhpáhusain lea vuodjinkoartaárvvoštallan áigeguovdil, beroškeahttá leago dus gaskaboddosaš vuodjingielddus dahje jus leat massán vuodjinkoartta.  

Olbmuide geat leat ožžon vuoiŋŋašvigi galgá sihkkarastojuvvot fágalaš árvvoštallan vuodjinkoartta dearvvašvuođagáibádusaid ektui.   

Vuodjinkoartta dearvvašvuođagáibádus lea vuoigatvuođavuođđuduvvon "Førerkortforskriften(dárogillii)" lágas ja eambbo čilgejuvvon bagadusas Helsedirektoratets veileder for førerkortsaker (dárogillii)



Čujuhusat ja árvvoštallamat

Vuodjinkoartaárvvoštallama áigemearri šihttojuvvo maŋŋelgo vuođđoveajuiduhttin loahpahuvvo. Don fertet oažžut čujuheami iežat fástadoaktáris.

fástadoavttir dahje earát dearvvašvuođabálvalusas čujuhit guorahallamii

Ovdal

Du fástadoaktáris lea ovddasvástádus koordineret dárbbašlaš čielggadeami vai diehtá deavddátgo don vuodjinkoartta dearvvašvuođagáibádusaid.

Muitte váldit mielde lohkan- ja vuodjinčalbmelásiid jus daid geavahat. 

Jus dus lea guhkes mátkkošteapmi, de mii rávvet ahte boađát beaivvi ovdal, nu ahte leat vuoŋis.  


Vuollel

Vuodjinkoartaárvvoštallan ádjána dábálaččat máŋga beaivvi máŋggain iskkademiin, muhto ii leat daddjon ahte dárbbašat buot daid čađahit. 
Eanas vuodjinkoartaárvvoštallamat čađahuvvojit poliklinihkalaš ráđđádallamiin.

Pasieantta galgá árvvoštallat čuovvovaš áššiin: 
 
  • kognitiiva ja persovnnalašvuođa doaimmain
  • eará medisiinnalaš beliin
  • dárbu heivehit biilla hedjonan motorihka dihte
  • vejolaččat maid vuodjinmálle (praktihkalaš vuodjingeahččaleapmi)



Maŋŋil

Don oaččut ruovttoluottadieđu árvvoštallamis ovdalgo vuolggát ruoktot.  Fástadoavttir oažžu dieđu árvvoštallanbohtosis.  

Jus árvvoštallamis konkluderejuvvo ahte don it deavdde vuodjinkoartta dearvvašvuođagáibádusaid, de manná diehtu dan birra Fylkkamánnii Fylkkadoaktárii. Dan mearrádusa sáhttá pasieanta váidit go sádde váidaga Fylkkadoaktárii.



Váldde oktavuođa

Veajuiduhttin, jándorovttadat
Telefovdna
78 97 31 57 (ossodat) | 78 97 31 52 (ovttadatjođiheaddji)
vuossárga - bearjadat 08 – 15:00
Boastačujuhus
Finnmarkssykehuset
Kirkenes sykehus
FMR – Fysikalsk medisin og rehabilitering
Postboks 410
9915 Kirkenes
Girkonjárgga buohcciviessu
Galledanadreassa
Skytterhusveien 2(Kart)
9900 Girkonjárga / Kirkenes
Galledanáiggit
vuossárga - sotnabeaivi 08.00 - 20.00
Fáhkkabuhcciid vuostáiváldin lea rabas birra jándora
Telefovdna
78 97 50 00

Biilaguođáhat

​Pasieanttaide ja gussiide lea nuvttá guođđit biilla guođáhahkii njuolga olggobealde buohcciviesu váldouvssa.

Busseáiggit Girkonjárga gávpotguovddáš

Busseáiggit Girkonjárgga buohcciviessu

Mátkkoštanvejolašvuođat ovdan ruoktut Girkonjárgga buohccivissui

Pasieantamátkkošteamit

Váldonjuolggadus leat ahte du mátki ovdan ruoktut dikšui gokčojuvvo hálbbimus ruvttosáhtuin.

Eanet Finnmárkku Pasieantamátkkoštemiid birra

Geavatlaš dieđut

​Váktaortnet- čuorvvuhit báhpa

Váktaortnet- čuorvvuhit báhpa

Mátta-Várjjaga báhpabálvalusas lea váktaortnet gos bargit Girkonjárgga buohcciviesus sáhttet riŋget báhppii, jos muhtin pasieanttas dahje oapmahaččas lea dárbu.

Báhpabálvalus sáhttá fállat:

  • Siellodivššu ja ságastallama
  •  Eahkedismállása
  • Gásta

Ja vel sierra liturgiijaid/ rohkosiid jápmima oktavuođas.

Telefovnna bokte dáhkko šiehtadus báhpain gosa ja goas guoskevaš galgá boahtit. Dábálaččat háliidat mii boahtit buohccevissui. Mii vuoruhat fálaldagaid maid ii sáhte maŋidit.

Telefovdnanummar maid sáhttá geavahit: 78 97 75 70 (searvegoddekantuvra sáhttá geavahit bargoáiggis- dii. 09.00-15.00) 413 74 234 (njuolgga báhppii) "


Apotehka

Leat guokte apotehka Girkonjárggas, okta gávpotguovddážis, ja okta Kirkenes Handelspark gávpeguovddážis.

Jođaskeahtes fierpmádat

Sáhtát logget sisa jođaskeahtes fierpmádahkii buot Finnmárkku buohcciviesu dikšobáikkiin.

Fierpmádaga namma: HN-GJEST

It dárbbaš čállit beassansáni

Kioska / kaféa / vuordinlatnja

Lea kantiidna gurutbeale váldouvssa. Doppe fidnet oastit juoga borran láhkai ja dábálaš kioskagálvvuid. Doppe lea kaféabeavdi ja stuolut gosa sáhtát čohkkedit boradit, jugistit káfe dahje lohkat aviissaid. Doppe lea maid automáhta mas sáhttá oasttit borramuša ja juhkamuša go kantiidna ii leat rabas.

Rahpanáiggit

10:30 – 15:30   vuossárggas bearjadahkii

Lobiheapme borgguhit

Gurut guvlui buohcciviesu váldouvssas lea borgguhanvisttáš.

Guovllus muđui lea lobiheapme borgguhit, sihke siste ja olgun.

Neutrála eallinoaidnu seremoniijalatnja

Vuosttaš gearddis, bargiuskkádaga luhtte gávnnat buohcceviesu neutrála eallinoaidnu seremoniijalanja. Dán lanja sáhttet pasieanttat, oapmahaččat ja bargit geavahit beroškeahttá makkár eallinoaidnu dahje osku sis lea. Deike leat álo bures boahttin, beasat gávdnat ráfi. Buohkat sáhttet geavahit lanja.



 






Oppalaš kárta

 


Resepšuvdna


Resepšuvdna lea olgešguvlui áiddo siskkobealde váldouvssa.

Resepšuvnna rahpanáiggit

Vuossárggas duorastahkii
07:30 – 16:00

Bearjadaga:

07:30 – 15:30.  


Vuordinlatnja

Buohcciviesus leat máŋga vuogas vuordinlanja. Jeara bargiin gos lagamus vuordinlatnja lea. 

Gávdnet go dan maid ohcet?