Interpersonlig terapi | VPP Kirkenes

Girkonjárgga RPP

Teaksta sámegillii boahtá fargga.

Interpersonlig terapi er en behandlingsmetode som har til hensikt å hjelpe pasienter til å mestre mellommenneskelige vansker på en tilfredsstillende måte. Sentralt i metoden er å bedre kommunikasjonen med andre mennesker, spesielt rundt pasientens følelser og behov. 

Innledning

Denne terapiformen har sitt utspring i teorien om at sentralt i psykisk lidelse er det problemer i mellommenneskelige (interpersonlige) relasjoner, og da spesielt i forhold til depresjon. Den har sitt utspring fra psykodynamisk teori, og inneholder elementer fra både psykodynamisk terapi og kognitiv atferdsterapi. Terapeuten har fokus på at mellommenneskelige problemer kan både utløse- og vedlikeholde psykiske vansker, spesielt depresjon.

 

fastlege eller annen helsetjeneste henviser til utredning

Før

Det er et krav om at spesialisthelsetjenesten skal benytte evidensbaserte metoder, det vil si behandlingsmetoder som har dokumentert effekt. Det kan som pasient være lurt å allerede når du søkes inn begynne å tenke gjennom dine mål for behandlingen. Om du klarer å gjøre noen små endringer i positiv retning i ventetiden er det verdifullt. Det kan for eksempel dreie seg om å starte med forsiktig fysisk aktivitet eller noe annet behandleren din anbefaler.

Under

En god relasjon til behandler er viktig for å få god hjelp, og du bør sammen med behandler sette målene for  behandlingen din.

I interpersonlig terapi er fokuset i behandlingen på viktige personer i ditt liv, og hvordan mellommenneskelige hendelser har påvirket- og påvirker depresjonen. Tap og rolleoverganger i livet kan føre til at en reagerer med å bli deprimert, og i denne terapiformen blir fokuset da på hvordan du forholder deg til disse endringene, og innvirkningene de har på kontakten og relasjon til andre mennesker. Her vektlegges bl.a. at sosial støtte kan være beskyttende mot depresjon. Behandling vil i hovedsak være rettet mot interpersonlige problemområder.  Psykoedukasjon er også et viktig element i behandlingen.

Etter

Det er viktig at du bruker det du har lært gjennom behandlingen. Strategier for å hindre tilbakefall vil være tema mot slutten av behandlingsforløpet.

Kontaktinformasjon

Girkonjárgga RPP
Telefon
78 97 31 00
Postadresse
Finnmarkssykehuset
VPP Kirkenes
Dr. Palmstrøms vei 15
9915 Kirkenes
MNP ja OPP Girkonjárga
Besøksadresse
Dr. Palmstrøms vei 15(Kart)
9915 Girkonjárga / Kirkenes
Besøkstider
mandag - fredag 08 – 15:30
Telefon
78 97 31 00

Biilaguođáhat

​Pasieanttaide ja gussiide lea nuvttá guođđit biilla guođáhahkii njuolga olggobealde buohcciviesu váldouvssa.

Busseáiggit Girkonjárga gávpotguovddáš

Busseáiggit Girkonjárgga buohcciviessu

Mátkkoštanvejolašvuođat ovdan ruoktut Girkonjárgga buohccivissui

Pasieantamátkkošteamit

Váldonjuolggadus leat ahte du mátki ovdan ruoktut dikšui gokčojuvvo hálbbimus ruvttosáhtuin.

Eanet Finnmárkku Pasieantamátkkoštemiid birra

Praktisk informasjon

​Váktaortnet- čuorvvuhit báhpa

Váktaortnet- čuorvvuhit báhpa

Mátta-Várjjaga báhpabálvalusas lea váktaortnet gos bargit Girkonjárgga buohcciviesus sáhttet riŋget báhppii, jos muhtin pasieanttas dahje oapmahaččas lea dárbu.

Báhpabálvalus sáhttá fállat:

  • Siellodivššu ja ságastallama
  •  Eahkedismállása
  • Gásta

Ja vel sierra liturgiijaid/ rohkosiid jápmima oktavuođas.

Telefovnna bokte dáhkko šiehtadus báhpain gosa ja goas guoskevaš galgá boahtit. Dábálaččat háliidat mii boahtit buohccevissui. Mii vuoruhat fálaldagaid maid ii sáhte maŋidit.

Telefovdnanummar maid sáhttá geavahit: 78 97 75 70 (searvegoddekantuvra sáhttá geavahit bargoáiggis- dii. 09.00-15.00) 413 74 234 (njuolgga báhppii) "


Apotehka

Leat guokte apotehka Girkonjárggas, okta gávpotguovddážis, ja okta Kirkenes Handelspark gávpeguovddážis.

Jođaskeahtes fierpmádat

Sáhtát logget sisa jođaskeahtes fierpmádahkii buot Finnmárkku buohcciviesu dikšobáikkiin.

Fierpmádaga namma: HN-GJEST

It dárbbaš čállit beassansáni

Kioska / kaféa / vuordinlatnja

Lea kantiidna gurutbeale váldouvssa. Doppe fidnet oastit juoga borran láhkai ja dábálaš kioskagálvvuid. Doppe lea kaféabeavdi ja stuolut gosa sáhtát čohkkedit boradit, jugistit káfe dahje lohkat aviissaid. Doppe lea maid automáhta mas sáhttá oasttit borramuša ja juhkamuša go kantiidna ii leat rabas.

Rahpanáiggit

10:30 – 15:30   vuossárggas bearjadahkii

Lobiheapme borgguhit

Gurut guvlui buohcciviesu váldouvssas lea borgguhanvisttáš.

Guovllus muđui lea lobiheapme borgguhit, sihke siste ja olgun.

Neutrála eallinoaidnu seremoniijalatnja

Vuosttaš gearddis, bargiuskkádaga luhtte gávnnat buohcceviesu neutrála eallinoaidnu seremoniijalanja. Dán lanja sáhttet pasieanttat, oapmahaččat ja bargit geavahit beroškeahttá makkár eallinoaidnu dahje osku sis lea. Deike leat álo bures boahttin, beasat gávdnat ráfi. Buohkat sáhttet geavahit lanja.



 






Oppalaš kárta

 


Gávdnet go dan maid ohcet?