Leukemi (blodkreft) er kreft som oppstår i celler i blodet eller i bloddannende celler i beinmargen. Mellom 200 og 250 personer får påvist akutt leukemi årlig i Norge. Selv om akutt leukemi er en av de vanligste kreftformene blant barn, er de fleste som får akutt leukemi eldre.
Leukemi gjør at kroppen overproduserer hvite blodceller. Dette hemmer veksten av vanlige blodceller i benmargen, noe som bl.a. fører til slapphet og økt behov for hvile.
Leukemi, også kjent som blodkreft, deles i fire hovedgrupper: akutt myelogen-, akutt lymfatisk-, kronisk myelogen- og kronisk lymfatisk leukemi.
Ved leukemi skjer det en ukontrollert vekst av de hvite blodcellene og/-eller forstadiene til disse. Leukemicellene vil ta opp plassen eller hemme veksten av de normale blodcellene i benmargen slik at benmargen ikke får produsert nok normale blodceller. Etter hvert vil det oppstå flere symptomer.
Mangel på røde blodlegemer fører til lav blodprosent som gjør at du kan føle deg slapp, tung i pusten og svimmel. Hjertebank og hodepine er også vanlig.
Mangelen på hvite blodlegemer kan føre til infeksjoner hvor behandling med antibiotika ofte ikke virker like godt som man forventer, eller hvor infeksjonen kommer raskt tilbake etter en eller flere antibiotikakurer.
Når det ikke er nok blodplater som virker som de skal, kan blødninger bli vanskelig å stanse og du kan få blødninger fra hud og slimhinner uten noen spesiell årsak.
Symptomer ved akutte leukemier forverres ofte raskt og behandlingen må starte nesten med en gang. Kronisk leukemi utvikler seg saktere og symptomene er vagere.
Symptomene er like for voksne og barn, men behandlingen er ulik. Akutt leukemi er den mest utbredte formen for barnekreft.
loga eanet Leukemi (blodkreft) (helsenorge.no)
Teaksta sámegillii boahtá fargga. Geahča áinnas siiddu mii lea dárugillii dan botta. (Vállje «Norsk» válljemiid vuolde bajimusas siiddus.)
1 klinihkalaš dutkos leat rabas rekrutterema hárrái. Ovttas doaktáriin sáhtát veardidit heive go klinihkalaš dutkos dutnje. - Klinihkalaš dutkosiid lohku.
Váktaortnet- čuorvvuhit báhpa
Mátta-Várjjaga báhpabálvalusas lea váktaortnet gos bargit Girkonjárgga buohcciviesus sáhttet riŋget báhppii, jos muhtin pasieanttas dahje oapmahaččas lea dárbu.
Báhpabálvalus sáhttá fállat:
Ja vel sierra liturgiijaid/ rohkosiid jápmima oktavuođas.
Telefovnna bokte dáhkko šiehtadus báhpain gosa ja goas guoskevaš galgá boahtit. Dábálaččat háliidat mii boahtit buohccevissui. Mii vuoruhat fálaldagaid maid ii sáhte maŋidit.
Telefovdnanummar maid sáhttá geavahit: 78 97 75 70 (searvegoddekantuvra sáhttá geavahit bargoáiggis- dii. 09.00-15.00) 413 74 234 (njuolgga báhppii) "
Leat guokte apotehka Girkonjárggas, okta gávpotguovddážis, ja okta Kirkenes Handelspark gávpeguovddážis.
Sáhtát logget sisa jođaskeahtes fierpmádahkii buot Finnmárkku buohcciviesu dikšobáikkiin.
Fierpmádaga namma: HN-GJEST
It dárbbaš čállit beassansáni
Lea kantiidna gurutbeale váldouvssa. Doppe fidnet oastit juoga borran láhkai ja dábálaš kioskagálvvuid. Doppe lea kaféabeavdi ja stuolut gosa sáhtát čohkkedit boradit, jugistit káfe dahje lohkat aviissaid. Doppe lea maid automáhta mas sáhttá oasttit borramuša ja juhkamuša go kantiidna ii leat rabas.
10:30 – 15:30 vuossárggas bearjadahkii
Gurut guvlui buohcciviesu váldouvssas lea borgguhanvisttáš.
Guovllus muđui lea lobiheapme borgguhit, sihke siste ja olgun.
Vuosttaš gearddis, bargiuskkádaga luhtte gávnnat buohcceviesu neutrála eallinoaidnu seremoniijalanja. Dán lanja sáhttet pasieanttat, oapmahaččat ja bargit geavahit beroškeahttá makkár eallinoaidnu dahje osku sis lea. Deike leat álo bures boahttin, beasat gávdnat ráfi. Buohkat sáhttet geavahit lanja.
Resepšuvdna lea olgešguvlui áiddo siskkobealde váldouvssa.
Resepšuvnna rahpanáiggit
Vuossárggas duorastahkii 07:30 – 16:00
Bearjadaga:
07:30 – 15:30.
Buohcciviesus leat máŋga vuogas vuordinlanja. Jeara bargiin gos lagamus vuordinlatnja lea.