Mánáidborasdávda

Dikšoprográmma, Mánáidlanjat, Hámmarfeasta

Mánát ožžot hui hárve borasdávdda. Norggas diagnostiserejuvvojit jahkásaččat birrasiid 200 máná ja nuora 0 jagis 18 jahkái borasdávddain. Mánáidborasdávda lea máŋgga dáfus earálágan go borasdávda rávisolbmuin, daningo eanasmuddui mánát ja nuorat ožžot áibbas eará borasšlájaid go rávisolbmot.

Loga eanet Kreft hos barn
Diehtojuohkkin helsenorge.no

Kreft hos barn

Rundt 150 barn under 15 år får kreft hvert år i Norge. Overlevelse for kreft hos barn har økt fra 10 prosent i 1970 til 80 prosent i dag.

Kreft hos barn defineres etter form og type vev det oppstår i (beinmarg, sentralnervesystemet, lymfatisk vev, sympatisk nervesystem, muskel, bein).  Krefttypene er ofte forskjellige fra barn til voksne. De vanligste kreftformene hos barn er leukemi og hjernesvulster​.

Årsak til kreft hos barn

Årsakene til barnekreft er ukjent. Noen arvelige sykdommer gir økt risiko for kreft hos barn. Det er også spekulert i om miljøfaktorer, elektromagnetisk stråling eller infeksjoner kan ha betydning. Så langt er dette ikke dokumentert.

Barn som har fått strålebehandling har på lang sikt noe økt risiko for kreft i området hvor stråling er gitt. Enkelte cellegifter (cytostatika) øker også faren for kreft senere i livet.

loga eanet Kreft hos barn (helsenorge.no)

Álggahus

Mánáidborasdávddas lea prognosa obbalaččat buoret go rávisolbmuin, ja guhkesáiggeceavzin (vihtta jagi) lea oppalohkái 80 proseantta. Prognosa lea borasšlája ja viidáneami duohken go diagnosa dahkko. 

Mánáin rievddadit borasdávdda dávdamearkkat ollu, dan duohken makkár mállet šattalmas lea. Oppalaš dávdamearkkat sáhttet leat guhkesáiggi ja čilgemeahttun feber, idjabivasteapmi, čilgemeahttun geahppun ja heajos loaktin.

Varraborrasa dávdamearkkat

Varraborrasis leat čielgaseamos dávdamearkkat šovkkodat, šliettasvuohta, feber ja liikevardimat, maid sáhttá oaidnit smávva rukses dielkun liikkis dahje ahte šaddet eambbo sáhppes dielkkut. Pasieanttat dávjá vásihit bákčasiid lađđasiin ja dákterikkis, ja ahte lymfarávssát sturrot. 

Lymfaborasdávdda dávdamearkkat

Lymfaborasdávddas čielgaseamos dávdamearkkat leat ahte lymfarávssát bohtanit, ja idjabivasteapmi ja geahppun. Fáhkkestaga lossavuoigŋan, muhtomin heaggaváralaš, sáhttá čuožžilit daningo vuoiŋŋahatbohcciid vuostá šaddá deaddu go raddevuovddas lea lymfaborasdávda.  

Lea hui dábálaš ahte mánáin sáhttet sturron lymfarávssát main čađamihttu lea unnit go 2 cm rájes 2,5 cm rádjái čeabehis. Dát ii atte lymfaborasdávdda váruhusa. 

Vuoiŋŋaššattalmasa ja čielgaađa šattalmasa dávdamearkkat

Vuoiŋŋaššattalmasat sáhttet dagahit lassi vuoiŋŋašdeattu, šaddá váibmogákkahat, vuovssadeapmi dahje gákkaheami dahje oaivebákčasa. Mánná vásiha dán dávjjimusat iđđedis. Njuoratmánáin sáhttá eahpedábálaš stuorrun oaivebirramihtus dahje oaiveskálžžus čavgan ráigi mii lea dávttiid gaskkas (fontanelle) vuosttaš dávdamearkan vuoiŋŋaššattalmassii. Njuoratmánát sáhttet maiddái leat duskasat dahje šlieddasat.

Eará dávdamearkkat, dan duohken gokko šattalmas lea, sáhttet leat geasáhatdohppehallan, livzzas vázzin, belohahkii doaŋgumat gieđain, julggiin dahje ámadajus, skielgun, duppaloaidnu dahje eahpedábálaš čalbmelihkasteamit,  hedjonan oaidnu dahje gullu. Sáhttá maiddái váttisvuođat njiellat. Mánás sáhttá rievdat persovnnalašvuohta ja sus šaddá duskkasvuohta, láhttenvuohki rievdá, ealjohisvuohta, skuvllas ii bargga šat nu bures ja lassi váibbasvuohta. Pasieanttas sáhttá maiddái šaddat nu ahte oaivi ii biso njuolga, ja dáhpedorpmis geahppu, ii šat stuoro dahje beare árrat rávásmanahkái olle.  

Čielgaađa borasdávdda dávdamearkkat sáhttet leat ahte ii hálddaš nu bures gožžama ja baikima, livzzas vázzin ja julggiin hedjona vuoibmi, ja/dahje bákčasat dahje bonjuvuohta čielggis.

Eará šattalmasaid dávdamearkkat

Eará šattalmasat bohciidit dávdamearkkaid dan duohken man stuoris šattalmas lea ja gokko dat lea. Obbalaš dearvvašvuođadilli hedjona vaššás šattalmasain. Eará dilálašvuođain vuosttaš dávdamearka lea oinnolaš šattalmas dahje šattalmas maid fuobmá iskkadeamis, juogo čoavjjis dahje eará báikkiin rupmašis. Dákteriggebákčasat sáhttet dihttot dáktesarkomaid ja dákteriggái leavvama geažil.  

Eará dávdamearkkat dakkár šattalmasaide sáhttet leat váttis cissat/gožžat, varra goččas, obbon ja sturron čoavji. 

Raddevuovdda borasdávdda dávdamearkkat sáhttet leat guhkálmas guorsan, mearkkašahtti lossavuoigŋan ja čeabehis oidnojit varrasuonat. 

Čujuhusat ja árvvoštallamat

Jus du fástadoavttir gávnnaha ahte son váruha borasdávdda, de mánná čujuhuvvo báikkálaš mánáidossodahkii čielggadeapmái. Jus dát čielggadeapmi čájeha ahte lea vuođuštuvvon borasdávda váruhus, de bearaš čujuhuvvo universitehta buohccivissui čielggadeapmái ja dikšui.

Jus fástadoavttir gávdná čielga borasdávda dovdomearkkain olbmos vuollel 18 jagi, de berre fástadoavttir lassin čálalaš čujuheapmái maid váldit njuolggo telefovnnalaš oktavuođa mánáidossodagain.

Čujuhusa listu - fástadoavttir dahje earát dearvvašvuođabálvalusas čujuhit guorahallamii

fástadoavttir dahje earát dearvvašvuođabálvalusas čujuhit guorahallamii

Borasdávdda váruheamis, earenoamážit mánáin geain čuohcá obbalaš dearvvašvuođadillái, berre mánná iskojuvvot nugo čilgejuvvo čuoggáin vuolábealde. Jus ain váruha borasdávdda, de pasieanta čujuhuvvo dakkaviđe veahkkái báikkálaš mánáidossodahkii.

Vuođuštuvvon borasdávdda váruheamis váldo fáhkkatlaš telefovnnalaš oktavuohta mánáidonkologiija ossodagain álggahit páhkkamannolaga. Sirdimis sáddejuvvo epikriisa, vejolaš journálakopiija, ja eará čađahuvvon iskkademiid relevánta vástádusat.

Eai berre váldot gođusiskosat gávnnahit ahte ii leat borasdávda šattalmasain, lymfarávssáin dahje ađadávttis olggobealde mánáidonkologiija ossodaga dahje ovtta dain eará gullevaš spesiálaossodagain, nugo ovdamearkka dihte nevrokirurgalaš ossodagas dahje BNČ-ossodagas, eambbo go jus šiehttá dan ovttain dán ossodagaiguin.

Mánáid borasdávdda páhkkamannolat (Dearvvašvuođadirektoráhtta) (dárogillii)

Varraboras

Varraborrasa váruhusas berre pasieantta iskkaduvvot nugo vulobealde čilgejuvvo dahje čujuhuvvot báikkálaš mánáidossodahkii. 

Fástadoaktára dahje priváhtapraktiserejeaddji mánáiddoaktára luhtte: 

  • Klinihkalaš iskkadeapmi
  • Varraiskosat: hemoglobin, leukocytter, differensiálalohkan, trombocytter

Báikkálaš mánáidossodagas: 

  • Klinihkalaš iskkadeapmi
  • Varraiskosat: hemoglobin, leukocytter, differensiálalohkan, varragoaikkanas mikroskohpalaš iskkadeapmái, trombocytter, lactatdehydrogenase, gožžasuvri (podagra), CRP, vuodjunreakšuvdna (rukses varraseallat mat leat gáhččan bodnái)
  • Røntgen thorax
  • Vejolaččat ultrajietna čeabehis ja abdomenis

Vuođuštuvvon varraborrasa váruhus - eavttut čujuhit mánáidborasdávdda geažil páhkkamannolahkii 

  • Čuozahus ađadávtti funkšuvdnii, guovtti dahje golmma seallaráidui, varrasonahat, trombocytopeni, leukopeni dahje leukocytose.
  • Váruhus ahte lea blaster periferejuvvon varas
  • Čuozahus ađadávtti ovtta seallaráidui, lotnolagaid ovttain dahje eanet dáid dávdamearkkaiguin: čilgemeahttun dákteriggebákčasat, lađasbákčasat dahje skierbmun badjel vahkku, čilgemeahttun lymfaráksábohtaneamit, feber badjel vahkku, idjabivasteapmi, heajos loaktin, geahppun, lassánan lactatdehydrogenase, lassánan gožžasuvri (podagra), dahje SR > 50

Vuođuštuvvon váruhusas galgá pasieantta čujuhit páhkkamannolahkii mánáidonkologalaš ossodahkii.

Borasdávda vuoiŋŋamaččaid dahje čielgeađđamis

Go vuoiŋŋamaččain dahje čielgeađđamis váruhuvvo leat borasdávda, de galgá pasieantta iskkaduvvot nugo vulobealde čilgejuvvo dahje čujuhuvvot báikkálaš mánáidossodahkii. 

Fástadoaktára dahje priváhtapraktiserejeaddji mánáiddoaktára luhtte: 

  • Klinihkalaš iskkadeapmi nevrologalaš iskkademiin

Báikkálaš mánáidossodagas: 

  • Klinihkalaš iskkadeapmi nevrologalaš iskkademiin
  • Varraiskosat šattalmasseavámiiguin Mr-iskkadeapmi vuoiŋŋamaččain ja spinalkanálas (čielgeađa/čielgi). Jus čielgasit váruha šattalmasa, de berre ráđđádallat mánáidonkologalaš/nevrokirurgalaš ossodagain galgá go MR-iskkadeapmi dahkkot doppe maŋŋel sirdima. Dát guoská earenoamážit mánáide geat dárbbašit narkosa čađadettiin MR-iskkadeami.
  • Vejolaš CT-iskkadeapmi vuoiŋŋamaččain ja vuoiŋŋašmáddagis dakkaviđe veahkkin
  • Vejolaččat ultrajietnaiskkadeapmi njuoratmánáin


Vuođuštuvvon borasdávdda váruhus vuoiŋŋamaččain dahje čielgeađđamis - eavttut čujuhit mánáidborasdávdda geažil páhkkamannolahkii

  • Vuođuštuvvon borasdávdda váruhus vuoiŋŋamaččain dahje čielgeađđamis čuožžila go ultrajietna, CT dahje MR gávdná latnjadeavdin proseassa vuoiŋŋamaččain dahje čielgeađđamis.


Vuođuštuvvon váruhusas galgá pasieantta čujuhit mánáidborasdávdda páhkkamannolahkii.

 Lymfaborasdávda čeabehis - lymfom

Lymfaborasdávdda váruhusas berre pasieantta iskkaduvvot nugo vulobealde čilgejuvvo dahje čujuhuvvot báikkálaš mánáidossodahkii. Priváhtapraktiserejeaddji BNČ-doavttir dahje báikkálaš BNČ-ossodat sáhttá maiddái vissis dilálašvuođain fuolahit filttarfunkšuvnna. 

Fástadoaktára, priváhtapraktiserejeaddji mánáiddoaktára, dahje BNČ-doaktára luhtte: 

  • Klinihkalaš iskkadeapmi
  • Varraiskosat: hemoglobin, leukocytter differensiálalohkamiin, trombocytter, LD, vuoivvasiskosat, virusserologiija (EBV, CMV)

Báikkálaš mánáidossodagas: 

  • Klinihkalaš iskkadeapmi
  • Vejolaččat eará varraiskosat: Hemoglobin, leukocytter differensiálalohkamiin, trombocytter, LD, urat, vuoivvasiskosat, virus serologiija, CRP, SR, vejolaččat varragoaikkanas mikroskohpalaš iskkadeapmái ja vejolaččat čatnangođusdávddaid iskosat
  • Ultrajietna čeabehis. Berre dábálaččat vuordit váldimis ultrajiena gieđavuliin, buođggain ja abdomenis dassažii go mánáidonkologalaš ossodat lea čielggadan vuođuštuvvon váruhusa.
  • Røntgen thorax

Vuođuštuvvon lymfaborasdávdda váruhus čeabehis (lyfom) - eavttut čujuhit mánáidborasdávdda geažil páhkkamannolahkii 

  • Patologalaš ja eahpedábálaš hápmi lymfarávssás, mii sáhttá addit malignitehta- iige vuolševáruhusa ultrajietnaiskkadeamis dahje eará govvadiagnostiikkas.
  • Lymfarávssá gávdnan oalgedávtti (supraklavikulær) bajábealde beroškeahttá man stuoris dat lea
  • Čilgemeahttun šattalmas lymfarávssás čeabehis lotnolagaid ovttain dahje eanet dáiguin: čuozahus ađadáktefunkšuvdnii ovtta dahje máŋga ráidui (geahča varraborrasa), dábálaš dávdamearkkat nugo bistilis ja čilgemeahttun feber, idjabivasteapmi ja/dahje geahppun, lassánan LD

Vuođuštuvvon váruhusas galgá pasieantta čujuhit páhkkamannolahkii mánáidonkologalaš ossodahkii. 

Borasdávda raddevuovddas, abdomenis, dákterikkis dahje dipmagođđosis

Váruhusas berre iskat pasieantta vulobealde čilgehusa mielde dahje čujuhit báikkálaš mánáidossodahkii, mii doaibmá filttarfunkšuvdnan ovttas eará relevánta spesialisttaiguin. 

Ortopedalaš ossodat sáhttá muhtun dilálašvuođaid fuolahit filttarfunkšuvnna go dákterikkis ja/dahje dipmagođđosis váruhuvvo leat borasdávda. Kirurgalaš ossodagas sáhttá leat dát funkšuvdna soaittáhagas fuobmán borasdávdda váruhusa abdomenis, ovdamearkka dihte fáhkkatlaš čuohpadeamis. 

Fástadoaktára dahje priváhtapraktiserejeaddji mánáiddoaktára luhtte: 

  • Klinihkalaš iskkadeapmi
  • Varraiskosat: hemoglobin, leukocytter differensiálalohkamiin, trombocytter, vejolaččat LD

Báikkálaš mánáidossodagas: 

  • Klinihkalaš iskkadeapmi
  • Vejolaš lassi varraiskosat: hemoglobin, leukocytter differensiálalohkamiin, trombocytter, LD, urat, CRP, vuodjun
  • Røntgen thorax
  • Go šattalmasa váruha leat abdomenis: ultrajietna abdomenis
  • Go borasdávdda váruha leat dákterikkis: røntgen dan rumašoasis
  • Go borasdávdda váruha leat dipmagođđosis: ultrajietna dan rumašoasis
  • MR iskkademiin berre dábálaččat vuordit dassážii go mánáidonkologalaš ossodagas galgá dahkkot čielggadeapmi. Visot MR/CT-váldočielggadeami šattalmasas maid leat fuobmán ultrajienain, berre mánáidonkologalaš ossodat dahkat, daningo iskkadeamit dahkkojit earenoamáš protokollaid vuođul.


Vuođuštuvvon borasdávdda váruhus raddevuovddas, abdomenis, dákterikkis dahje dipmagođđosis - eavttut čujuhit mánáidborasdávdda geažil páhkkamannolahkii

  • Ii baktearalaš deavdin raddevuovddas man leat fuobmán røntgenis dahje eará govvadiagnostiikkas.
  • Šattalmas abdomenis fuobmán ultrajienain dahje eará govvadiagnostiikkain
  • Šattalmas dipmagođđosis addá malignitehta váruhusa, man lea fuobmán MR:in dahje eará govvadiagnostiikkain. Jus MR gáibida obbalaš anestesiija, de pasieanta čujuhuvvo páhkkamannolahkii ultrajietna gávdnosiid vuođul.
  • Várálaš hámát šattalmas dákterikkis, man leat fuobmán røntgenis, CT:s dahje MR:s. Jus MR gáibida oppalaš anestesiija, de pasieanta čujuhuvvo páhkkamannolahkii røntgena ja/dahje CT-gávdnosiid vuođul vai vejolaččat beassá váldit rumašorgána gođusbihtás iskosa (biopsiija) seamma narokosas.


Vuođuštuvvon váruhusas galgá pasieantta čujuhit páhkkamannolahkii mánáidonkologalaš ossodahkii.

1. Guorahallan

Mánáidborasdávdda váruhusa čielggadeapmi dáhpáhuvvá sullasaš go rávisolbmuid njuolggadusaid mielde, muhto go mánná sáhttá leat mášoheapme, de fertejit ollu iskkadeamit dahkkot go mánná lea narkosas. Go diagnosa čielgá, de leat lassi iskkadeamit mat čilgejuvvojit ovttaskas dikšunplánain (dikšunprotokollat)guoskevaš borasdávdii.

Vejolaš divššu liigečuozahusaid geažil mii dahkat viiddis obbalaš čielggadeami ovdalgo dikšu álgá, dan duohken makkár dikšu boahtá addojuvvot.

Klinihkalaš iskkadeamit, varraiskosat ja iešguđet mállet røntgeniskkadeamit dahkkojit čielggadettiin, dan duohken gokko šattalmas lea ja makkár dávdamearkkat mánás dahje nuoras leat.

Les mer om  Blodprøve, Tromsø

Blodprøve, Tromsø

 

En blodprøve er en undersøkelse av blodet for å kartlegge normale og sykelige forhold i kroppen. Blodprøven kan også brukes til å påvise legemidler eller giftstoffer.

 

Å ta blodprøve, er å tappe en liten mengde blod for å undersøke om det er forandringer i blodets innhold. Ved enkelte sykdommer kan blodet vise forandringer. Dette gjelder antall blodceller, utseende og konsentrasjonen av ulike biokjemiske stoffer. Ved å analysere blodet kan vi få et godt bilde av hva som skjer i kroppen.

1. Før

 

 

Forberedelser hjemme

Enkelte analyser blir direkte påvirket av måltider og/eller kosthold. Det er derfor viktig at du følger retningslinjer fra den som har bestilt (rekvirert) blodprøven. Spørsmål om faste eller diett rettes til henvisende lege.

Barn kan gjerne synes at det å ta blodprøve er vondt og skummelt. For at det ikke skal gjøre vondt, kan dere legge på et lokalbedøvende plaster eller krem. Dette gir en midlertidig følelsesløshet eller nummenhet der kremen/plasteret ble påført. Bedøvelsesplasteret eller kremen kjøpes på apotek. Den trenger ca. 1 time for å virke godt. Derfor må den legges på i god tid før blodprøven tas.

Forberedelse på sykehuset

Avdelingens prøvetakingsenhet mottar pasienter fra sykehusets poliklinikker og sengeposter til prøvetaking i åpningstidene.  Prøvetaking av pasienter utenom sykehuset foregår fortrinnsvis hos fastlegen, men tas imot dersom prøvetakingen byr på spesielle problemer.
Du må medbringe legitimasjon og rekvisisjon fra lege hvis denne ikke er sendt laboratoriet tidligere. Du trenger ikke bestille time for blodprøvetaking ved våre prøvetakingspoliklinikker, og det kreves heller ingen egenandel.
Laboratoriets ansatte kan ikke ta flere prøver enn det legen din har bestilt.

2. Under

 

Gjennomføring

Den som skal ta prøven, spør om navn og 11-sifret fødselsnummer for å sikre riktig identitet ved merking av prøvene. Prøvetaker har god trening i å ta blodprøver og skal sørge for at prøvene tas på en skånsom, effektiv og korrekt måte.

Når en blodprøve tas fra en vene, stikkes en venekanyle, en tynn silikonbelagt nål, inn i en blodåre som ligger rett under huden; ofte på innsiden av albuen. For at blodåren skal være lett å treffe, strammes et bånd rundt overarmen. Blodåren blir da stående litt utspent og er lettere å se. Venene på forsiden av albuen egner seg godt til blodprøve; de er passe store og ligger nær hudoverflaten. Vener på håndryggen og ved anklene kan også benyttes. Men hos pasienter med dårlig sirkulasjon og hos diabetspasienter bør man unngå å ta blodprøve på disse stedene.

Blod tappes i vakuumrør som fyller seg med den mengden blod som er nødvendig. Korkene på rørene har forskjellige farger. Hver farge viser hvilket stoff røret er tilsatt for å forhindre at blodet størkner. Vanligvis tapper vi 1 - 5 rør med blod, avhengig av hvor mange analyser legen din har bestilt.

Vanligvis er det uproblematisk å ta blodprøve. Det kan gi litt ubehag når venekaylen sklir gjennom huden, men ubehaget går fort over. Noen kan bli uvel under prøvetakingen. Hvis du vet at dette kan gjelde deg, er det fint hvis du sier fra til den som skal ta prøven.

Lokalbedøvende krem kan brukes til barn eller andre som er svært engstelige. Denne bør i så fall legges på huden minst 1 time før prøvetakingen. (Fungerer ikke ved finger- eller hæl-stikk).

Selve blodprøvetakingen tar vanligvis noen få minutter. Den utføres som regel med personen i sittende stilling. Hvis det er mulig, bør du ha sittet i ro minst 15 minutter på forhånd.

Etter at blodprøven er tatt, må man trykke litt på stikkstedet med en bomullsdott slik at det ikke blir blødninger. 
Når blodprøven tas fra en arterie, som oftest på håndleddet, er det viktig å klemme hardt og lenge på stikkstedet for å hindre blødninger.
Hvis du bruker blodtynnende legemidler bør du klemme på stikkstedet litt lengre.

3. Etter

Resultat av undersøkelsen 

Svar på blodprøvene blir rapportert til rekvirerende lege eller avdeling.
Det er ulikt hvor lang tid det tar å analysere blodprøvene.  Mens noen prøvesvar vil være ferdig etter noen minutter, vil andre besvares etter få timer, senere samme dag eller neste dag. For enkelte prøvesvar kan det ta dager før svarene foreligger.  For prøver som sendes til andre sykehus kan svartiden variere fra dager til uker.

Dersom du er innlagt på sykehuset eller går poliklinisk til lege på sykehuset, vil mange prøvesvar være tilgjengelig elektronisk like etter analyseringen.

Dersom prøvesvaret sendes i post til lege, kan det ta noen dager før du får svar. 

Det er legen som informerer om prøvesvar. Laboratoriet har dessverre vanligvis ikke anledning til å formidle prøvesvar til deg.

 

Oppmøte
Fløy A00, plan 6
UNN Tromsø Universitetssykehuset Nord-Norge
Besøksadresse
Hansine Hansens veg 67 eller Sykehusveien 38 (Google maps)
Telefon
Sentralbord: 776 26000 | medisinsk nødtelefon: 113
Besøkstider
vuossárga - sotnabeaivi 00-24
Avdelingene våre har ulike åpningstider og visittider. Informasjon om dette finner du på de ulike avdelingssidene.
Blodprøvetaking, Tromsø Universitetssykehuset Nord-Norge
Telefon
77 62 67 42 (blodprøver av voksne) | 77 62 80 47 (blodprøver av barn)
Les mer om  Ultralyd, Tromsø

Ultralyd, Tromsø

 

Ultralydundersøkelse blir gjort for å stille diagnose, kartlegge utbredelse av en sykdom eller for å vurdere effekten av en behandling. Bruk av ultralyd er ikke skadelig for kroppen. 

 

Ultralyd er høyfrekvente lydbølger og fungerer i prinsippet som et ekkolodd. Ultralydapparatet sender lydbølger inn i kroppen. Når lyden passerer forskjellige vev i kroppen, reflekteres litt av lyden tilbake som ekko.  Denne lyden fanges opp av et lydhode og lydbølgene blir omdannet til bilder i ultralydmaskinen.  

1. Før

 

Forberedelsene til en ultralydundersøkelse varierer ut fra hva du skal undersøke.

  • Ved undersøkelse av mageregionen skal du ikke spise mat eller drikke de siste 4 timene før undersøkelsen. Du skal heller ikke tygge tyggegummi eller spise pastiller. Er du avhengig av medisiner, skal du ta disse som vanlig med lite vann.

  • Ved undersøkelse av urinblæren skal du drikke rikelig i forkant og møte med full urinblære.

  • For andre ultralydundersøkelser er det ingen forberedelser.

Du får informasjon om nødvendige forberedelser i innkallingsbrevet du mottar i forkant av undersøkelsen. 

2. Under

 

Vanligvis utføres undersøkelsen mens du ligger på en benk. Det området av kroppen som skal undersøkes må være avkledd. For å kunne lage bilder må det være god kontakt mellom huden og lydhodet. Derfor brukes det alltid en kontaktgelé på huden. Den kan ofte føles litt kald med en gang. Lydhodet beveges frem og tilbake i det aktuelle området og det tas det en rekke bilder.

Undersøkelsen gjør ikke vondt. Av og til må den som undersøker deg trykke  litt ekstra på lydhodet for å få bedre innsyn. Det kan føles litt ubehagelig, spesielt hvis du allerede har smerter eller er øm i området.

I noen få tilfeller er det aktuelt å gi kontrast i blodåren din (mikro-gassbobler). Du får lagt inn en plastnål i albuen eller på håndryggen. Nålen blir fjernet etter undersøkelsen. Du vil på forhånd bli spurt om du har alvorlig hjertesykdom. Kontrasten medfører svært sjelden ubehag.

I andre tilfeller er det aktuelt å måle stivhet i organ, for eksempel lever, ved hjelp av ultralyd elastografi. Denne tilleggsundersøkelsen varer 3-5 minutter og har ingen bivirkninger.

Undersøkelsen tar 10-30 minutter avhengig av hva som skal undersøkes.

3. Etter

 

Pasienter som er innlagt på sykehuset kan dra tilbake til avdelingen. Andre kan reise hjem etter undersøkelsen.

Ved ultralydundersøkelse der kontrast blir satt i blodåren din, vil vi be deg vente på avdelinga en liten stund etter at kontrasten er satt inn.

Enkelte ganger kan den som undersøker deg gi svar direkte, men oftest vil du få svar fra den legen som henviste deg til undersøkelsen. Pasienter som er innlagt på sykehuset får som regel svaret neste dag.

 

Vær oppmerksom

 

Ultralydundersøkelsen medfører ingen komplikasjoner. 

UNN Tromsø Universitetssykehuset Nord-Norge
Besøksadresse
Hansine Hansens veg 67 eller Sykehusveien 38 (Google maps)
Telefon
Sentralbord: 776 26000 | medisinsk nødtelefon: 113
Besøkstider
vuossárga - sotnabeaivi 00-24
Avdelingene våre har ulike åpningstider og visittider. Informasjon om dette finner du på de ulike avdelingssidene.
MR og ultralyd, Tromsø Universitetssykehuset Nord-Norge
Telefon
MR bestillingskontor: 776 27398
Telefontid mandag til fredag: 08-15
Postadresse
UNN Tromsø
Røntgenavdelingen
9038 Tromsø
Les mer om  CT, Tromsø

CT, Tromsø

 

CT er tverrsnittfotografering av aktuelle områder i kroppen med bruk av røntgenstråler. Bildene lages ved hjelp av et dataprogram. CT-undersøkelser har ulike navn avhengig av hvilken del av kroppen som skal  undersøkes.

 UNN HF har CT-maskiner i Narvik, Harstad, Finnsnes og Tromsø. Undersøkelsen følger samme faglige standard på alle fire stedene. 

CT-undersøkelsen er særlig nyttig for å:

  • undersøke blødninger, aneurismer (utposninger på blodkar), hjernesvulster og hjerneskader.
  • oppdage svulster og andre prosesser i hele kroppen.
  • kontroll under og etter kreftbehandling, for å vurdere om behandlingen virker.
  • avklare infeksjoner og betennelsestilstander, samt vurdering av lungevev.
  • vurdere organskader ved traumer.

1. Før

 

Forberedelsene varierer ut fra hva som skal undersøkes. Eksakt informasjon om forberedelser til undersøkelsen sendes deg ved innkalling eller gis ved avdeling når time blir avtalt. 

2. Under

Hvordan undersøkelsen blir utført vil variere ut fra hva som skal undersøkes.

Som regel tar undersøkelsen mellom 10 - 30 minutter, og er smertefri bortsett fra at en eventuell plastnål legges inn i en blodåre. Dette blir gjort hvis du skal ha kontrast i en blodåre. Denne tas ut etter endt undersøkelse. Man vil på forhånd bli spurt om eventuelle tidligere reaksjoner på kontrastmiddel, og diabetes og nedsatt nyrefunksjon.

Kontrasten medfører svært sjelden ubehag, men mange føler en forbigående varme gjennom kroppen.

Du undersøkes liggende på ett motorisert bord som forflytter deg inn i åpningen på røntgenapparatet. Dette er en runding som er åpen fra begge sider. Du blir ikke stengt inne i en "tunnel". Bordet beveger seg litt når bildene tas. Det er helt avgjørende for bildekvaliteten at du ligger i ro under hele undersøkelsen. Noen vil også bli bedt om å holde pusten noen ganger. Dette for å unngå unødige bevegelser i lunge - og mageregionen.

Personalet går ut av undersøkelsesrommet når bildene blir tatt. Du blir observert gjennom et vindu og kan høres gjennom en mikrofon i maskinen.

3. Etter

Hjemreise

Ved CT-undersøkelser der kontrast er gitt intravenøst, vil vi be deg vente i 15 minutter etter at kontrast er satt inn. For andre pasienter gjelder ingen spesiell oppfølging.

Resultat av undersøkelsen

Resultatet av undersøkelsen kan du dessverre ikke få med en gang. Bildene skal granskes av en røntgenlege og svar vil bli sendt legen som henviste deg. Ved akutte tilstander vil det bli gitt et foreløpig svar like etter undersøkelsen.

Vær oppmerksom

 

Normalt sett er det ingen risikoforhold forbundet med denne undersøkelsen. Ved CT undersøkelse benytter man ioniserende stråling og undersøkelsene skal være optimalisert med hensyn til dette. 

  

UNN Tromsø Universitetssykehuset Nord-Norge
Besøksadresse
Hansine Hansens veg 67 eller Sykehusveien 38 (Google maps)
Telefon
Sentralbord: 776 26000 | medisinsk nødtelefon: 113
Besøkstider
vuossárga - sotnabeaivi 00-24
Avdelingene våre har ulike åpningstider og visittider. Informasjon om dette finner du på de ulike avdelingssidene.
CT og konvensjonell røntgen, Tromsø Universitetssykehuset Nord-Norge
Telefon
Ekspedisjonen: 776 27301 | Timebestillingskontor: 776 27366
vuossárga - bearjadat 08-15
Postadresse
UNN Tromsø
Røntgenavdelingen
9038 Tromsø
Les mer om  MR, Tromsø

MR, Tromsø

 

Under en MR-undersøkelse ligger den som undersøkes i et meget sterkt magnetfelt samtidig som det sendes radiofrekvente bølger gjennom kroppen. Signalene mottas av MR-maskinen. Informasjonen av disse signalene brukes til å fremstille digitale bilder.

 

MR-undersøkelser gir spesielt god fremstilling av forandringer i muskulatur, bindevev og sentralnervesystemet. I tillegg kan MR fremstille sykdomsforandringer i skjelettet, hjertet, bryster, blodårer, urinveier og bukorganer inklusive tarmsystemet.

1. Før

 

På grunn av det sterke magnetfeltet må sykehuset eller henvisende lege på forhånd vite om du har:

  • Pacemaker
  • Innoperert høreapparat
  • Klips på blodkar i hodet
  • Metallsplint i øyet
  • Er gravid
  • Annet innoperert metall og elektronikk

Klokker, bank- og kredittkort kan ødelegges av magnetfeltet, og må derfor ikke være med inn i undersøkelsesrommet. Metallgjenstander som briller, kulepenner, nøkler, hårnåler og smykker kan trekkes inn mot apparatet i stor fart, og må fjernes før undersøkelsen starter. Høreapparat kan påvirkes av magnetfeltet og må fjernes før undersøkelsen. Tannproteser kan gi forstyrrelser i bildene og må tas ut ved undersøkelse av hode/halsområdet.

Ved hodeundersøkelse må øyenskygge unngås, da denne kan inneholde små deler av metall som kan gi forstyrrelser på bildene.

Skal du undersøke magen må du vanligvis faste noen timer på forhånd. Dette får du beskjed om i innkallingsbrevet. Ellers kan du spise og drikke som du pleier. Dersom du bruker medisiner skal du ta dem på vanlig måte.

Om du ammer bes du ta kontakt med MR-seksjonen.

2. Under

 

 Under undersøkelsen ligger du på et bord som føres inn i en rørformet maskin som er åpen i begge ender. Avhengig av hvilket område på kroppen som skal undersøkes ligger du med hodet eller bena først.

Mens fotograferingen pågår hører du en bankelyd i maskinen. Det er viktig å ligge stille mens denne bankingen pågår. Du vil få utdelt ørepropper eller hørselsvern som demper bankelyden, eller du kan høre på musikk.

Føler du behov for å ha med pårørende, kan disse sitte inne med deg mens undersøkelsen pågår.

Skal du undersøke bekkenorganene, kan det også være nødvendig å sette en sprøyte med et stoff som får tarmen til å slutte å bevege seg en liten stund. Tarmbevegelser kan ellers gi forstyrrelser i bildene.

Undersøkelsestiden varierer fra 20 minutter til 1 time, avhengig av hvilket område som skal undersøkes og hvor mange bilder som skal tas.

Gjør det vondt?

Undersøkelsen gjør ikke vondt i seg selv, men det kan være vanskelig å ligge stille. Det er derfor viktig å finne en stilling som er behagelig. Dersom du har vondt for å ligge, kan du be din egen lege om ekstra smertestillende eller avslappende før du skal til undersøkelsen.

Ved en del undersøkelser er det nødvendig å gi kontrastvæske i en blodåre i armen for at organer eller blodårer skal komme godt fram på bildene. Foruten et stikk i armen, gir dette vanligvis ikke noe ubehag.

 

3. Etter

 

Pasienter som er innlagt på sykehuset kommer tilbake til avdelingen, mens øvrige kan reise hjem. Pasienter som har fått beroligende medikamenter bør ikke kjøre bil selv.

MR-bildene blir beskrevet av en radiolog og svaret sendes henvisende lege.

Vær oppmerksom

 

MR-undersøkelse og bruk av kontrastmiddel

For pasienter med sterkt redusert nyrefunksjon kan det forekomme alvorlige bivirkninger etter bruk av MR kontrastmidler. Det tas særlige forsiktighetshensyn for denne pasientgruppen. Det kan gis MR kontrastmidler der det er nødvendig å påvise sykdomstilstander, etter nøye medisinsk vurdering.

For alle pasienter som har kjent nedsatt nyrefunksjon skal det gjennomføres nyrefunksjonsprøver før de henvises til MR-undersøkelse.


 

UNN Tromsø Universitetssykehuset Nord-Norge
Besøksadresse
Hansine Hansens veg 67 eller Sykehusveien 38 (Google maps)
Telefon
Sentralbord: 776 26000 | medisinsk nødtelefon: 113
Besøkstider
vuossárga - sotnabeaivi 00-24
Avdelingene våre har ulike åpningstider og visittider. Informasjon om dette finner du på de ulike avdelingssidene.
MR og ultralyd, Tromsø Universitetssykehuset Nord-Norge
Telefon
MR bestillingskontor: 776 27398
Telefontid mandag til fredag: 08-15
Postadresse
UNN Tromsø
Røntgenavdelingen
9038 Tromsø

2. Dikšu

Norggas lea mánáidborasdávdda dikšu regionaliserejuvvon nu ahte juohke guovllubuohcceviesus lea ovddasvástádus borasdávdadikšui iežas guovllus. Mii dikšut mánáid borasdávddain riikkaidgaskasaš njuolggadusaid mielde, maiddái gohčoduvvon dikšunprotokollan.

Ahte dikšu addo dakkár njuolggadusaid mielde sihkkarastá ahte buot mánát riikkas ožžot seamma divššu riikkaidgaskasaš dohkkehuvvon norpmaid mielde. Dás oažžu oktasaš vásáhusaid mainna lassána máhttu daid iešguđet dilálašvuođaid birra. Buohkain main lea guvllolaš dikšunovddasvástádus dovdet daid guoskevaš protokollaid.

Máttaseallatransplantašuvdna (ovdal gohčoduvvon ađadáktetransplantašuvdnan), orgánatransplantašuvdna ja mánáid čalbmeborasdávdda dikšu lea čohkkejuvvon Oslo Universitehtabuohccivissui. Suonjarniibbi dikšu (gammaniibi) lea čohkkejuvvon Haukeland Universitehtabuohccivissui Bergenis.

Seallamirku dábálaččat lea buorre váikkuhus borasdávdda vuostá mánáagis, nu ahte dikšunbohtosat leat buorit vel lávdan dávddas nai. Varraborrasis ja lymfaborasdávddas addo dábálaččat dušše seallamirkku, hui hárvenaš dilálašvuođain addo lassin nai suonjardikšu.

Vuoiŋŋaššattalmasaid vuosttažettiin čuhppet eret jus lea vejolaš. Maŋŋedikšu sáhttá dárbbašlaš, dat lea dan duohken makkár šattalmasmálle lea. Dikšui sáhttá gullat seallamirku, suonjardikšu dahje goappešagat, dan duohken man boaris mánná lea.

Eará šattalmasaid dikšot dábálaččat seallamirkkuidn ovdal čuohpadeami. Dasto dahkko čuohpadeapmi, ja de fas ođđa seallamirkodikšun. Muhtun dilálašvuođain dikšumis maid lassin addit suonjardandivššu ja/dahje alladosadivššu máttasealladoarjalusain.

Seallamirkodikšu mánáin dáhpáhuvvá eanas dušše guovddáš seakka varrasuotnarevrriin (kátehter). Dát dahkko stuorát riskka geažil ja várjalit mánáid bákčasiid vuostá. Eanas varraiskosat váldojit dakkár seakka revrriiguin (kátehteriiguin).

Mánáid borasdikšu dávjá lea hui árjjalaš ja bistil, muhto dat rievddada iešguđet borasdávdamálliid mielde. Čielggadeapmi, čuohpadeapmi, suonjardikšu ja eanasoassi seallamirkodivššus dáhpáhuvvá guovllubuohcciviesuin. Ollu veahkkedivššus ja ovttaskas oasit seallamirkodivššus sáhttet dáhpáhuvvat báikkálaš mánáidossodagain, lagas ovttasbarggus guovllubuohcceviesuin.

3. Čuovvoleapmi

Mánná dahje nuorra čuovvuluvvo dávjá dárkkistemiiguin buohcciviesus vuosttaš jagiid maŋŋel divššu. Čuovvuleami sisdoallu rievddada dan mielde makkár mállet borasdávda mánás lea leamašan. Vuosttaš jagiid leat dábálaččat mánnosaš dárkkisteamit go lea varraboras, ja juohke goalmmát mánu go leat borasšattalmasat. Jagiin maŋŋel dan šaddet hárvebut dárkkisteamit.

Vihtta jagi maŋŋel leat jahkásaš dárkkisteamit dávjá doarvái go galgá čuovvut máná šaddama, fysalaš ja silolaš ovdáneami, ja fuobmát vejolaš maŋŋečuozahusaid. Mánáid dárkkistit dábálaččat jahkásaččat dassážii sii devdet 18 jagi.

Mánáidborasdávdaossodagas lea váldoovddasvástádus dárkkistandoaimmaide. Dárkkisteamit dahkkojit ovttas báikkálaš mánáidossodagaiguin.

Mánát vuoiŋŋaššattalmasaiguin dárkkistuvvojit jámma, dalle váldet vuoiŋŋamaččain ja čielgeađđamis MR-iskkademiid, protokolla olis man mielde leat dikšojuvvon. Eanas eai nu duođalaš šattalmasaid čuovvulit jahkásaš MR-iskkademiiguin dassážii mánná lea 18-jahkásaš, ja dasto šaddá guhkit gaska iskkademiid dávjodagain.

fástadoavttir dahje eará dearvvašvuođabálvalus váldá badjelasas oktavuođa

Várra signálat

Ovdalgo vuolgibehtet ruoktot maŋŋel divššu, de oažžubehtet dii buriid ja vuđolaš dieđuid dávdamearkkaid birra mat sáhttet čuožžilit jus mánná hedjona dávddain. Dávdamearkkat sáhttet rievddadit dan mielde makkár borasdávddas lea sáhka.

Váldde oktavuođa

Mánáidlanjat, Hámmarfeasta
Telefovdna
Geahča vuollásaš ovttadagaid telefovdnanummariid
Boastačujuhus
Finnmarkssykehuset
Barneposten
Sykehusveien 35
9601 Hammerfest
Hámmarfeastta buohcciviessu
Galledanadreassa
Sykehusveien 35(Google maps)
9601 Hammerfest
Galledanáiggit
vuossárga - bearjadat 06 – 22
lávvardat - sotnabeaivi 07:30 – 22
Fáhkkabuhcciid ossodat lea rabas birra jándora
Telefovdna
78 42 10 00

Geavatlaš dieđut

Báhppabálvalus

 

Hámmarfeastta buohcciviesus lea iežas báhppa. Báhppabálvalus lea fálaldat pasieanttaide, oapmahaččaide ja bargiide. Buohcciviessobáhpa namma lea Karen Lorentzen. Buohcciviesus lea maiddá šiehtadus gávpoga báhpaiguin. Sii sáhttet gohččojuvvot bálvalusaide maiguin ii sáhte vuordi, go buohcciviessobáhppa ii leat buohcciviesus.

Ságastallan

Buozalmasvuohta ja eahpesihkkarvuohta dearvvašvuođa ja iežas boahtteáiggi dáfus guoskkaha čiekŋalis ja vuđolaš eallinárvvuid mis. Ii leat eaktun ahte galgá leat ovttaoaivilis girku oskuin deaivvadan dihte báhpain. Ságastallama vuolggasadji sáhttá leat ahte don dárbbašat soapmása guhte sáhttá guldalit, go don leat váttis eallindilis, go háliidat juogadit áššiid mat dus leat váimmu lahka. Báhppa galgá diktit ságastallama ovdánit ságastallanguoimmi eavttuid mielde. Báhpas lea jávohisvuođageasku, ja ságastallan ii muitaluvvo viidásat geasage, iige čállo journálaide.

Pasieanttat guđet gullet eará oskkuide dahje eallinoainnuide go Norgga Girku galget oažžut oktavuođa iežaset servodagain go sii dan dáhttot.
Báhppabálvalus sáhttá veahkehit gaskkustit oktavuođa.

Sáhttá váldit oktavuođa buohcciviessobáhpain telefovnna bokte, tlf 78 42 12 88 / 911 82 776

Eanet buohcciviessobáhpa birra

Ii lohpi speallat Pokémon Go

 

Vuhtiiváldin dihte pasieanttaid, bargiid ja gearggusvuođavuojániid ii leat lohpi speallat Pokémon Go buohcciviesu guovllus.

Jođaskeahtes fierpmádat

Sáhtát logget sisa jođaskeahtes fierpmádahkii buot Finnmárkku buohcciviesu dikšobáikkiin.

Fierpmádaga namma: HN-GJEST

It dárbbaš čállit beassansáni

Kaféa

 

Kaféa lea buohcciviesu vuođđogearddis lullioarjji bealde. Dáppe sáhtát návddašit gávpoga buoremus várddu Sállannuorrái dan botta go návddašat káfekohpaža, váffela dahje mállása. Leat dieđusge buresboahtin vaikke vel it oasttege maidige borran- dahje juhkanláhkai.

Kaféa lea álo rabas.

Borramuš guossuhuvvo

Árgabeivviid
08:00 – 13:30

Lávvardagaid, sotnabeivviid ja bassebeivviid
11:45 – 12:30 

Kapealla - jaskes latnja

 

Dán lanja sáhttet pasieanttat, oapmahaččat ja bargit geavahit. Don leat buresboahtin deike, lea álo rabas. Dáppe sáhtát gávdnat ráfi jurddašit. Sáhtát cahkkehit gintala, lohkat ja rohkadallat. Kapeallas lea buorre piano ja cd-čuojanas. Lanjas mii lea olggobealde lea gullevaš girjjálašvuohta, sálbmagirjjit ja biibalat.

Kapealla lea rabas buohkaide, beroškeahttá oskkus dahje eallinoainnus.

Kapealla lea buohcciviesu vuođđogearddis, gurutguvlui go leat vázzán kaféa meattá. Čuovu galbbaid.​

Kioska

Buohcciviesu váldofeaskáris lea Narvesen kioska. Dáppe fidnet oastit dábálaš kioskagálvvuid, ja iešguđetge dárbbašlaš dávviriid nu go bátnekustta, sisbiktasiid jna. - ja dieđusge vaikke guđelágan lohkamušaid. 

Rahpanáiggit

Vuossárggas – bearjadahkii
07:30 – 20:00
Lávvardaga
10:00 – 17:00
Sotnabeaivvi
11:00 – 17:00

Lobiheapme borgguhit

​Lea borgguhanvisttáš nurkkis nuortta bealde buohcciviesu váldouvssa.

Guovllus muđui lea lobiheapme borgguhit, sihke siste ja olgun.

Oppalaš kárta

 

Pasieantaveahkit

Pasieantaveahkkeortnet Hámmarfeastta buohcciviesus lea ovttasbargu gaskal Finnmárkku buohcciviesu ja Hámmarfeastta eaktodáhtolaš guovddáža.

Pasieantaveahkit leat resepšuvnna "guhkiduvvon giehta" váldofeaskáris. Sii veahkehit pasieanttaid ja gussiid deaivat poliklinihkaide ja eará dikšobáikkiide Hámmarfeastta buohcciviessus, ja mieđuštit sin gosa sii galget. Pasieantaveahkit sáhttet maiddá veahkehit fidnet juvlastuolu ja hoigat sin geat dárbbašit veahki dohko gosa galget.

Gávnnat pasieantavehkiid sin "stašuvnnas" váldofeaskáris ja muđui veahá gosge buohcciviesus. Lea álki dovdat geat pasieantaveahkit leat, sis leat mariidnaalit uniforpmat, ja sis lea álo nammagalba. Pasieantavehkiid olahat telefovdnanummara 904 12 756 bokte.

Samigieldulka

Jus don háliidat hupmat ja gulahallat davvisámegillii dikšuma dahje iskkadeami oktavuođas, de mii áinnas gohččut iežamet sámegiel dulkka boahtit. Vai lea sihkar ahte dulka lea olámuttos, de fertet mii soahpat suinna ovdalgihtii, ja danne livččii buorre jus don dieđihat ahte mii dárbbašit dulkka. Sáhtát ieš soahpat dulkkain telefovnna bokte 915 98 117 (árgabeivviid 07.30-15.00), dahje riŋget dohko gos dus lea diibmu.

Dát guoská maiddái daid pasieanttaide geaiguin lea divššodandiibmu beaivveáigge spesialisttapoliklinihkas Álttás dahje spesialisttadoavttirguovddážis Kárášjogas. Doppe čađahuvvo dulkon videokonferánssa (skype) bokte.

Hámmárfeasta buohcciviesu dulkkas lea maid vejolašvuohta dulkot pasieanttaid ovddas geat leat sisačálihuvvon buohccivissui.

Vuordinlatnja pasieanttaide ja oapmahaččaide

 

Siskkimuččas boradanlanjas gávnnat vuordinlanja gos leat vuogas stuolut, doppe sáhtát vuoiŋŋastit dan bottago vuorddát beassát dikšui ja iskkadeapmái, dahje go vuorddát sáhtu.