Mánáidborasdávda

Dikšoprográmma, Mánáidlanjat, Hámmarfeasta

Mánát ožžot hui hárve borasdávdda. Norggas diagnostiserejuvvojit jahkásaččat birrasiid 200 máná ja nuora 0 jagis 18 jahkái borasdávddain. Mánáidborasdávda lea máŋgga dáfus earálágan go borasdávda rávisolbmuin, daningo eanasmuddui mánát ja nuorat ožžot áibbas eará borasšlájaid go rávisolbmot.

Loga eanet Kreft hos barn
Diehtojuohkkin helsenorge.no

Kreft hos barn

Rundt 150 barn under 15 år får kreft hvert år i Norge. Overlevelse for kreft hos barn har økt fra 10 prosent i 1970 til 80 prosent i dag.

Kreft hos barn defineres etter form og type vev det oppstår i (beinmarg, sentralnervesystemet, lymfatisk vev, sympatisk nervesystem, muskel, bein).  Krefttypene er ofte forskjellige fra barn til voksne. De vanligste kreftformene hos barn er leukemi og hjernesvulster​.

Årsak til kreft hos barn

Årsakene til barnekreft er ukjent. Noen arvelige sykdommer gir økt risiko for kreft hos barn. Det er også spekulert i om miljøfaktorer, elektromagnetisk stråling eller infeksjoner kan ha betydning. Så langt er dette ikke dokumentert.

Barn som har fått strålebehandling har på lang sikt noe økt risiko for kreft i området hvor stråling er gitt. Enkelte cellegifter (cytostatika) øker også faren for kreft senere i livet.

loga eanet Kreft hos barn (helsenorge.no)

Álggahus

Mánáidborasdávddas lea prognosa obbalaččat buoret go rávisolbmuin, ja guhkesáiggeceavzin (vihtta jagi) lea oppalohkái 80 proseantta. Prognosa lea borasšlája ja viidáneami duohken go diagnosa dahkko. 

Mánáin rievddadit borasdávdda dávdamearkkat ollu, dan duohken makkár mállet šattalmas lea. Oppalaš dávdamearkkat sáhttet leat guhkesáiggi ja čilgemeahttun feber, idjabivasteapmi, čilgemeahttun geahppun ja heajos loaktin.

Varraborrasa dávdamearkkat

Varraborrasis leat čielgaseamos dávdamearkkat šovkkodat, šliettasvuohta, feber ja liikevardimat, maid sáhttá oaidnit smávva rukses dielkun liikkis dahje ahte šaddet eambbo sáhppes dielkkut. Pasieanttat dávjá vásihit bákčasiid lađđasiin ja dákterikkis, ja ahte lymfarávssát sturrot. 

Lymfaborasdávdda dávdamearkkat

Lymfaborasdávddas čielgaseamos dávdamearkkat leat ahte lymfarávssát bohtanit, ja idjabivasteapmi ja geahppun. Fáhkkestaga lossavuoigŋan, muhtomin heaggaváralaš, sáhttá čuožžilit daningo vuoiŋŋahatbohcciid vuostá šaddá deaddu go raddevuovddas lea lymfaborasdávda.  

Lea hui dábálaš ahte mánáin sáhttet sturron lymfarávssát main čađamihttu lea unnit go 2 cm rájes 2,5 cm rádjái čeabehis. Dát ii atte lymfaborasdávdda váruhusa. 

Vuoiŋŋaššattalmasa ja čielgaađa šattalmasa dávdamearkkat

Vuoiŋŋaššattalmasat sáhttet dagahit lassi vuoiŋŋašdeattu, šaddá váibmogákkahat, vuovssadeapmi dahje gákkaheami dahje oaivebákčasa. Mánná vásiha dán dávjjimusat iđđedis. Njuoratmánáin sáhttá eahpedábálaš stuorrun oaivebirramihtus dahje oaiveskálžžus čavgan ráigi mii lea dávttiid gaskkas (fontanelle) vuosttaš dávdamearkan vuoiŋŋaššattalmassii. Njuoratmánát sáhttet maiddái leat duskasat dahje šlieddasat.

Eará dávdamearkkat, dan duohken gokko šattalmas lea, sáhttet leat geasáhatdohppehallan, livzzas vázzin, belohahkii doaŋgumat gieđain, julggiin dahje ámadajus, skielgun, duppaloaidnu dahje eahpedábálaš čalbmelihkasteamit,  hedjonan oaidnu dahje gullu. Sáhttá maiddái váttisvuođat njiellat. Mánás sáhttá rievdat persovnnalašvuohta ja sus šaddá duskkasvuohta, láhttenvuohki rievdá, ealjohisvuohta, skuvllas ii bargga šat nu bures ja lassi váibbasvuohta. Pasieanttas sáhttá maiddái šaddat nu ahte oaivi ii biso njuolga, ja dáhpedorpmis geahppu, ii šat stuoro dahje beare árrat rávásmanahkái olle.  

Čielgaađa borasdávdda dávdamearkkat sáhttet leat ahte ii hálddaš nu bures gožžama ja baikima, livzzas vázzin ja julggiin hedjona vuoibmi, ja/dahje bákčasat dahje bonjuvuohta čielggis.

Eará šattalmasaid dávdamearkkat

Eará šattalmasat bohciidit dávdamearkkaid dan duohken man stuoris šattalmas lea ja gokko dat lea. Obbalaš dearvvašvuođadilli hedjona vaššás šattalmasain. Eará dilálašvuođain vuosttaš dávdamearka lea oinnolaš šattalmas dahje šattalmas maid fuobmá iskkadeamis, juogo čoavjjis dahje eará báikkiin rupmašis. Dákteriggebákčasat sáhttet dihttot dáktesarkomaid ja dákteriggái leavvama geažil.  

Eará dávdamearkkat dakkár šattalmasaide sáhttet leat váttis cissat/gožžat, varra goččas, obbon ja sturron čoavji. 

Raddevuovdda borasdávdda dávdamearkkat sáhttet leat guhkálmas guorsan, mearkkašahtti lossavuoigŋan ja čeabehis oidnojit varrasuonat. 

Čujuhusat ja árvvoštallamat

Go fástadoavttir váruha borasdávdda, de galgá mánná čujuhuvvot njuolgga báikkálaš mánáidossodahkii čielggadeapmái. Jus dát čielggadeapmi čájeha ahte lea vuođuštuvvon borasdávda váruhus, de bearaš čujuhuvvo universitehta buohccivissui čielggadeapmái ja dikšui.

Jus fástadoavttir gávdná čielga borasdávda dovdomearkkain olbmos vuollel 18 jagi, de berre fástadoavttir lassin čálalaš čujuheapmái maid váldit njuolggo telefovnnalaš oktavuođa mánáidossodagain.

Čujuhusa listu - fástadoavttir dahje earát dearvvašvuođabálvalusas čujuhit guorahallamii

fástadoavttir dahje earát dearvvašvuođabálvalusas čujuhit guorahallamii

Borasdávdda váruheamis, earenoamážit mánáin geain čuohcá obbalaš dearvvašvuođadillái, berre mánná iskojuvvot nugo čilgejuvvo čuoggáin vuolábealde. Jus ain váruha borasdávdda, de pasieanta čujuhuvvo dakkaviđe veahkkái báikkálaš mánáidossodahkii. 

Vuođuštuvvon borasdávdda váruheamis váldo fáhkkatlaš telefovnnalaš oktavuohta mánáidonkologiija ossodagain álggahit páhkkamannolaga. Sirdimis sáddejuvvo epikriisa, vejolaš journálakopiija, ja eará čađahuvvon iskkademiid relevánta vástádusat.  

Eai berre váldot gođusiskosat gávnnahit ahte ii leat borasdávda šattalmasain, lymfarávssáin dahje ađadávttis olggobealde mánáidonkologiija ossodaga dahje ovtta dain eará gullevaš spesiálaossodagain, nugo ovdamearkka dihte nevrokirurgalaš ossodagas dahje BNČ-ossodagas, eambbo go jus šiehttá dan ovttain dán ossodagaiguin. 

Mánáid borasdávdda páhkkamannolat (Dearvvašvuođadirektoráhtta) (dárogillii) 

Varraboras

Varraborrasa váruhusas berre pasieantta iskkaduvvot nugo vulobealde čilgejuvvo dahje čujuhuvvot báikkálaš mánáidossodahkii.  

Fástadoaktára dahje priváhtapraktiserejeaddji mánáiddoaktára luhtte:  

  • Klinihkalaš iskkadeapmi
  • Varraiskosat: hemoglobin, leukocytter, differensiálalohkan, trombocytter

Báikkálaš mánáidossodagas:  

  • Klinihkalaš iskkadeapmi
  • Varraiskosat: hemoglobin, leukocytter, differensiálalohkan, varragoaikkanas mikroskohpalaš iskkadeapmái, trombocytter, lactatdehydrogenase, gožžasuvri (podagra), CRP, vuodjunreakšuvdna (rukses varraseallat mat leat gáhččan bodnái)
  • Røntgen thorax
  • Vejolaččat ultrajietna čeabehis ja abdomenis

Vuođuštuvvon varraborrasa váruhus - eavttut čujuhit mánáidborasdávdda geažil páhkkamannolahkii  

  • Čuozahus ađadávtti funkšuvdnii, guovtti dahje golmma seallaráidui, varrasonahat, trombocytopeni, leukopeni dahje leukocytose.
  • Váruhus ahte lea blaster periferejuvvon varas
  • Čuozahus ađadávtti ovtta seallaráidui, lotnolagaid ovttain dahje eanet dáid dávdamearkkaiguin: čilgemeahttun dákteriggebákčasat, lađasbákčasat dahje skierbmun badjel vahkku, čilgemeahttun lymfaráksábohtaneamit, feber badjel vahkku, idjabivasteapmi, heajos loaktin, geahppun, lassánan lactatdehydrogenase, lassánan gožžasuvri (podagra), dahje SR > 50

Vuođuštuvvon váruhusas galgá pasieantta čujuhit páhkkamannolahkii mánáidonkologalaš ossodahkii. 

Borasdávda vuoiŋŋamaččaid dahje čielgeađđamis

Go vuoiŋŋamaččain dahje čielgeađđamis váruhuvvo leat borasdávda, de galgá pasieantta iskkaduvvot nugo vulobealde čilgejuvvo dahje čujuhuvvot báikkálaš mánáidossodahkii.  

Fástadoaktára dahje priváhtapraktiserejeaddji mánáiddoaktára luhtte:  

  • Klinihkalaš iskkadeapmi nevrologalaš iskkademiin

Báikkálaš mánáidossodagas:  

  • Klinihkalaš iskkadeapmi nevrologalaš iskkademiin
  • Varraiskosat šattalmasseavámiiguin Mr-iskkadeapmi vuoiŋŋamaččain ja spinalkanálas (čielgeađa/čielgi). Jus čielgasit váruha šattalmasa, de berre ráđđádallat mánáidonkologalaš/nevrokirurgalaš ossodagain galgá go MR-iskkadeapmi dahkkot doppe maŋŋel sirdima. Dát guoská earenoamážit mánáide geat dárbbašit narkosa čađadettiin MR-iskkadeami.
  • Vejolaš CT-iskkadeapmi vuoiŋŋamaččain ja vuoiŋŋašmáddagis dakkaviđe veahkkin
  • Vejolaččat ultrajietnaiskkadeapmi njuoratmánáin


Vuođuštuvvon borasdávdda váruhus vuoiŋŋamaččain dahje čielgeađđamis - eavttut čujuhit mánáidborasdávdda geažil páhkkamannolahkii

  • Vuođuštuvvon borasdávdda váruhus vuoiŋŋamaččain dahje čielgeađđamis čuožžila go ultrajietna, CT dahje MR gávdná latnjadeavdin proseassa vuoiŋŋamaččain dahje čielgeađđamis.


Vuođuštuvvon váruhusas galgá pasieantta čujuhit mánáidborasdávdda páhkkamannolahkii.

 Lymfaborasdávda čeabehis - lymfom

Lymfaborasdávdda váruhusas berre pasieantta iskkaduvvot nugo vulobealde čilgejuvvo dahje čujuhuvvot báikkálaš mánáidossodahkii. Priváhtapraktiserejeaddji BNČ-doavttir dahje báikkálaš BNČ-ossodat sáhttá maiddái vissis dilálašvuođain fuolahit filttarfunkšuvnna.  

Fástadoaktára, priváhtapraktiserejeaddji mánáiddoaktára, dahje BNČ-doaktára luhtte:  

  • Klinihkalaš iskkadeapmi
  • Varraiskosat: hemoglobin, leukocytter differensiálalohkamiin, trombocytter, LD, vuoivvasiskosat, virusserologiija (EBV, CMV)

Báikkálaš mánáidossodagas:  

  • Klinihkalaš iskkadeapmi
  • Vejolaččat eará varraiskosat: Hemoglobin, leukocytter differensiálalohkamiin, trombocytter, LD, urat, vuoivvasiskosat, virus serologiija, CRP, SR, vejolaččat varragoaikkanas mikroskohpalaš iskkadeapmái ja vejolaččat čatnangođusdávddaid iskosat
  • Ultrajietna čeabehis. Berre dábálaččat vuordit váldimis ultrajiena gieđavuliin, buođggain ja abdomenis dassažii go mánáidonkologalaš ossodat lea čielggadan vuođuštuvvon váruhusa.
  • Røntgen thorax

Vuođuštuvvon lymfaborasdávdda váruhus čeabehis (lyfom) - eavttut čujuhit mánáidborasdávdda geažil páhkkamannolahkii  

  • Patologalaš ja eahpedábálaš hápmi lymfarávssás, mii sáhttá addit malignitehta- iige vuolševáruhusa ultrajietnaiskkadeamis dahje eará govvadiagnostiikkas.
  • Lymfarávssá gávdnan oalgedávtti (supraklavikulær) bajábealde beroškeahttá man stuoris dat lea
  • Čilgemeahttun šattalmas lymfarávssás čeabehis lotnolagaid ovttain dahje eanet dáiguin: čuozahus ađadáktefunkšuvdnii ovtta dahje máŋga ráidui (geahča varraborrasa), dábálaš dávdamearkkat nugo bistilis ja čilgemeahttun feber, idjabivasteapmi ja/dahje geahppun, lassánan LD

Vuođuštuvvon váruhusas galgá pasieantta čujuhit páhkkamannolahkii mánáidonkologalaš ossodahkii.  

Borasdávda raddevuovddas, abdomenis, dákterikkis dahje dipmagođđosis

Váruhusas berre iskat pasieantta vulobealde čilgehusa mielde dahje čujuhit báikkálaš mánáidossodahkii, mii doaibmá filttarfunkšuvdnan ovttas eará relevánta spesialisttaiguin.  

Ortopedalaš ossodat sáhttá muhtun dilálašvuođaid fuolahit filttarfunkšuvnna go dákterikkis ja/dahje dipmagođđosis váruhuvvo leat borasdávda. Kirurgalaš ossodagas sáhttá leat dát funkšuvdna soaittáhagas fuobmán borasdávdda váruhusa abdomenis, ovdamearkka dihte fáhkkatlaš čuohpadeamis.  

Fástadoaktára dahje priváhtapraktiserejeaddji mánáiddoaktára luhtte:  

  • Klinihkalaš iskkadeapmi
  • Varraiskosat: hemoglobin, leukocytter differensiálalohkamiin, trombocytter, vejolaččat LD

Báikkálaš mánáidossodagas:  

  • Klinihkalaš iskkadeapmi
  • Vejolaš lassi varraiskosat: hemoglobin, leukocytter differensiálalohkamiin, trombocytter, LD, urat, CRP, vuodjun
  • Røntgen thorax
  • Go šattalmasa váruha leat abdomenis: ultrajietna abdomenis
  • Go borasdávdda váruha leat dákterikkis: røntgen dan rumašoasis
  • Go borasdávdda váruha leat dipmagođđosis: ultrajietna dan rumašoasis
  • MR iskkademiin berre dábálaččat vuordit dassážii go mánáidonkologalaš ossodagas galgá dahkkot čielggadeapmi. Visot MR/CT-váldočielggadeami šattalmasas maid leat fuobmán ultrajienain, berre mánáidonkologalaš ossodat dahkat, daningo iskkadeamit dahkkojit earenoamáš protokollaid vuođul.


Vuođuštuvvon borasdávdda váruhus raddevuovddas, abdomenis, dákterikkis dahje dipmagođđosis - eavttut čujuhit mánáidborasdávdda geažil páhkkamannolahkii

  • Ii baktearalaš deavdin raddevuovddas man leat fuobmán røntgenis dahje eará govvadiagnostiikkas.
  • Šattalmas abdomenis fuobmán ultrajienain dahje eará govvadiagnostiikkain
  • Šattalmas dipmagođđosis addá malignitehta váruhusa, man lea fuobmán MR:in dahje eará govvadiagnostiikkain. Jus MR gáibida obbalaš anestesiija, de pasieanta čujuhuvvo páhkkamannolahkii ultrajietna gávdnosiid vuođul.
  • Várálaš hámát šattalmas dákterikkis, man leat fuobmán røntgenis, CT:s dahje MR:s. Jus MR gáibida oppalaš anestesiija, de pasieanta čujuhuvvo páhkkamannolahkii røntgena ja/dahje CT-gávdnosiid vuođul vai vejolaččat beassá váldit rumašorgána gođusbihtás iskosa (biopsiija) seamma narokosas.


Vuođuštuvvon váruhusas galgá pasieantta čujuhit páhkkamannolahkii mánáidonkologalaš ossodahkii.

1. Guorahallan

Mánáidborasdávdda váruhusa čielggadeapmi dáhpáhuvvá sullasaš go rávisolbmuid njuolggadusaid mielde, muhto go mánná sáhttá leat mášoheapme, de fertejit ollu iskkadeamit dahkkot go mánná lea narkosas. Go diagnosa čielgá, de leat lassi iskkadeamit mat čilgejuvvojit ovttaskas dikšunplánain (dikšunprotokollat)guoskevaš borasdávdii.

Vejolaš divššu liigečuozahusaid geažil mii dahkat viiddis obbalaš čielggadeami ovdalgo dikšu álgá, dan duohken makkár dikšu boahtá addojuvvot.

Klinihkalaš iskkadeamit, varraiskosat ja iešguđet mállet røntgeniskkadeamit dahkkojit čielggadettiin, dan duohken gokko šattalmas lea ja makkár dávdamearkkat mánás dahje nuoras leat.

Les mer om Ultralyd, Tromsø

Ultralyd, Tromsø

 

Ultralydundersøkelse blir gjort for å stille diagnose, kartlegge utbredelse av en sykdom eller for å vurdere effekten av en behandling. Bruk av ultralyd er ikke skadelig for kroppen. 

Ultralyd er høyfrekvente lydbølger og fungerer i prinsippet som et ekkolodd. Ultralydapparatet sender lydbølger inn i kroppen. Når lyden passerer forskjellige vev i kroppen, reflekteres litt av lyden tilbake som ekko. Denne lyden fanges opp av et lydhodeog lydbølgene blir omdannet til bilder i ultralydmaskinen.

  1. Før

    Forberedelsene til en ultralydundersøkelse varierer ut fra hva du skal undersøke.

    • Vedundersøkelseav mageregionenskal du ikke spise mat eller drikke de siste 4 timene før undersøkelsen. Du skal heller ikke tygge tyggegummi eller spise pastiller. Er du avhengig av medisiner, skal du ta disse som vanlig med lite vann.

    • Vedundersøkelse av urinblærenskal du drikke rikelig i forkant og møte med full urinblære.

    • Forandre ultralydundersøkelserer det ingen forberedelser.

    Du får informasjon om nødvendige forberedelser i innkallingsbrevet du mottar i forkant av undersøkelsen.

  2. Under

    Vanligvis utføres undersøkelsen mens du ligger på en benk. Det området av kroppen som skal undersøkes må være avkledd. For å kunne lage bilder må det være god kontakt mellom huden og lydhodet. Derfor brukes det alltid en kontaktgelé på huden. Den kan ofte føles litt kald med en gang. Lydhodet beveges frem og tilbake i det aktuelle området og det tas det en rekke bilder.

    Undersøkelsen gjør ikke vondt. Av og til måden som undersøker deg trykkelitt ekstra på lydhodet for å få bedre innsyn. Det kan føles litt ubehagelig,spesielt hvis du allerede har smerter eller er øm i området.

    I noen få tilfeller er det aktuelt å gi kontrast i blodåren din (mikro-gassbobler). Du får lagt inn en plastnål i albuen eller på håndryggen. Nålen blir fjernet etter undersøkelsen. Du vil på forhånd bli spurt om du har alvorlig hjertesykdom. Kontrasten medfører svært sjelden ubehag.

    I andre tilfeller er det aktuelt å måle stivhet i organ, for eksempel lever, ved hjelp av ultralyd elastografi. Denne tilleggsundersøkelsen varer 3-5 minutter og har ingen bivirkninger.

    Undersøkelsen tar10-30 minutter avhengig av hva som skal undersøkes.

  3. Etter

    Pasienter som er innlagt på sykehusetkan dratilbake til avdelingen. Andre kan reise hjem etter undersøkelsen.

    Ved ultralydundersøkelse der kontrast blir satt i blodåren din, vil vi be deg vente på avdelinga en liten stund etter at kontrasten er satt inn.

    Enkelte ganger kan den som undersøker deg gi svar direkte, menoftest vil du få svarfra den legen som henviste deg til undersøkelsen. Pasienter som er innlagt på sykehuset får som regel svaret neste dag.

Vær oppmerksom

Ultralydundersøkelsen medfører ingen komplikasjoner.

Gå til Ultralyd, Tromsø Universitetssykehuset Nord-Norge

Les mer om MR, Tromsø

MR, Tromsø

 

En MR-undersøkelse fremstiller digitale bilder av indre organer. Under en MR-undersøkelse ligger den som undersøkes i et meget sterkt magnetfelt samtidig som det sendes radiofrekvente bølger gjennom kroppen. Signalene mottas av MR-maskinen. Informasjonen av disse signalene brukes til å fremstille digitale bilder.

MR-undersøkelser gir spesielt god fremstilling av forandringer i muskulatur, bindevev og sentralnervesystemet. I tillegg kan MR fremstille sykdomsforandringer i skjelettet, hjertet, bryster, blodårer, urinveier og bukorganer inkludert tarmsystemet.

  1. Før

    På grunn av det sterke magnetfeltet må sykehuset eller henvisende lege på forhånd vite om du:

    • har pacemaker
    • har innoperert høreapparat
    • har klips på blodkar i hodet
    • har metallsplint i øye
    • er gravid
    • har annet innoperert metall og elektronikk

    Klokker, bank- og kredittkort kan bli ødelagtav magnetfeltet, og må derfor ikke være med inn i undersøkelsesrommet. Du må fjerne metallgjenstander som briller, kulepenner, nøkler, hårnåler og smykker før undersøkelsen ettersom dissekan trekkes inn mot apparatet i stor fart.Høreapparat kan bli påvirketav magnetfeltet og må fjernes før undersøkelsen. Tannproteser kan gi forstyrrelser i bildene og må tas ut hvis duskalundersøkehode/halsområdet.

    Du bør også unngåøyenskygge, ettersom denkan inneholde små deler av metall som kan gi forstyrrelser på bildene.

    Skal du undersøke magen må du vanligvis faste noen timer på forhånd. Dette får du beskjed om i brevet du får når du kalles inn til undersøkelsen.Ellers kan du spise og drikke som du pleier. Dersom du bruker medisiner skal du ta dem på vanlig måte.

    Om du ammer bes du ta kontakt med stedet der du skal undersøkes før du kommer til timen.

  2. Under

    Under undersøkelsen ligger du på en benk som føres inn i en rørformet maskin som er åpen i begge ender. Avhengig av hvilket område på kroppen som skal undersøkes ligger du med hodet eller bena først.

    Mens fotograferingen pågår hører du en bankelyd i maskinen. Det er viktig å ligge stille mens denne bankingen pågår. Du fårutdelt ørepropper eller hørselsvern som demper bankelyden, eller du kan høre på musikk.

    Føler du behov for å ha med pårørende, kan disse sitte inne med deg mens undersøkelsen pågår.

    Skal du undersøke bekkenorganene, kan det også være nødvendig å sette en sprøyte med et stoff som får tarmen til å slutte å bevege seg en liten stund. Tarmbevegelser kan ellers gi forstyrrelser i bildene.

    Undersøkelsestiden varierer fra 20 minutter til 1 time, avhengig av hvilket område som skal undersøkes og hvor mange bilder som skal tas.

    Gjør det vondt?

    Undersøkelsen gjør ikke vondt i seg selv, men det kan være vanskelig å ligge stille. Det er derfor viktig å finne en stilling som er behagelig. Dersom du har vondt for å ligge, kan du be din egen lege om ekstra smertestillende eller avslappende før du skal til undersøkelsen.

    Ved en del undersøkelser er det nødvendig ågi kontrastvæske i en blodåre i armen for at organer eller blodårer skal komme godt fram på bildene. Foruten et stikk i armen, gir dette vanligvis ikke noe ubehag.

  3. Etter

    Dersom duer innlagt på sykehuset kommer du tilbake til avdelingen, ellerskan du reise rett hjem når du er ferdig.Har dufått beroligende medikamenter bør du ikke kjøre bil selv.

    MR-bildene blir beskrevet av en radiolog og svaret sendes henvisende lege.

Vær oppmerksom

MR-undersøkelse og bruk av kontrastmiddel

Har du sterkt redusert nyrefunksjon, kan du få alvorlige bivirkningeretter av bruk av MR-kontrastmidler. Derfor tas det særlige forsiktighetshensyn for denne pasientgruppen. MR-kontrastmidler kan brukes etter nøye medisinsk vurdering, i tilfeller derdet er nødvendig for å påvise sykdomstilstander.

Alle som har kjent nedsatt nyrefunksjonskal derfor gjennomførenyrefunksjonsprøver førde henvises til MR-undersøkelse.

Gå til MR, Tromsø Universitetssykehuset Nord-Norge

2. Dikšu

Norggas lea mánáidborasdávdda dikšu regionaliserejuvvon nu ahte juohke guovllubuohcceviesus lea ovddasvástádus borasdávdadikšui iežas guovllus. Mii dikšut mánáid borasdávddain riikkaidgaskasaš njuolggadusaid mielde, maiddái gohčoduvvon dikšunprotokollan.

Ahte dikšu addo dakkár njuolggadusaid mielde sihkkarastá ahte buot mánát riikkas ožžot seamma divššu riikkaidgaskasaš dohkkehuvvon norpmaid mielde. Dás oažžu oktasaš vásáhusaid mainna lassána máhttu daid iešguđet dilálašvuođaid birra. Buohkain main lea guvllolaš dikšunovddasvástádus dovdet daid guoskevaš protokollaid.

Máttaseallatransplantašuvdna (ovdal gohčoduvvon ađadáktetransplantašuvdnan), orgánatransplantašuvdna ja mánáid čalbmeborasdávdda dikšu lea čohkkejuvvon Oslo Universitehtabuohccivissui. Suonjarniibbi dikšu (gammaniibi) lea čohkkejuvvon Haukeland Universitehtabuohccivissui Bergenis.

Seallamirku dábálaččat lea buorre váikkuhus borasdávdda vuostá mánáagis, nu ahte dikšunbohtosat leat buorit vel lávdan dávddas nai. Varraborrasis ja lymfaborasdávddas addo dábálaččat dušše seallamirkku, hui hárvenaš dilálašvuođain addo lassin nai suonjardikšu.

Vuoiŋŋaššattalmasaid vuosttažettiin čuhppet eret jus lea vejolaš. Maŋŋedikšu sáhttá dárbbašlaš, dat lea dan duohken makkár šattalmasmálle lea. Dikšui sáhttá gullat seallamirku, suonjardikšu dahje goappešagat, dan duohken man boaris mánná lea.

Eará šattalmasaid dikšot dábálaččat seallamirkkuidn ovdal čuohpadeami. Dasto dahkko čuohpadeapmi, ja de fas ođđa seallamirkodikšun. Muhtun dilálašvuođain dikšumis maid lassin addit suonjardandivššu ja/dahje alladosadivššu máttasealladoarjalusain.

Seallamirkodikšu mánáin dáhpáhuvvá eanas dušše guovddáš seakka varrasuotnarevrriin (kátehter). Dát dahkko stuorát riskka geažil ja várjalit mánáid bákčasiid vuostá. Eanas varraiskosat váldojit dakkár seakka revrriiguin (kátehteriiguin).

Mánáid borasdikšu dávjá lea hui árjjalaš ja bistil, muhto dat rievddada iešguđet borasdávdamálliid mielde. Čielggadeapmi, čuohpadeapmi, suonjardikšu ja eanasoassi seallamirkodivššus dáhpáhuvvá guovllubuohcciviesuin. Ollu veahkkedivššus ja ovttaskas oasit seallamirkodivššus sáhttet dáhpáhuvvat báikkálaš mánáidossodagain, lagas ovttasbarggus guovllubuohcceviesuin.

Relevánta klinihkalaš dutkosat

1 klinihkalaš dutkos leat rabas rekrutterema hárrái. Ovttas doaktáriin sáhtát veardidit heive go klinihkalaš dutkos dutnje. - Klinihkalaš dutkosiid lohku.

Ernæring til barn som får avansert ernæringsbehandling Oslo universitetssykehus

Loga eanet klinihkalaš dutkosiid birra.

3. Čuovvoleapmi

Mánná dahje nuorra čuovvuluvvo dávjá dárkkistemiiguin buohcciviesus vuosttaš jagiid maŋŋel divššu. Čuovvuleami sisdoallu rievddada dan mielde makkár mállet borasdávda mánás lea leamašan. Vuosttaš jagiid leat dábálaččat mánnosaš dárkkisteamit go lea varraboras, ja juohke goalmmát mánu go leat borasšattalmasat. Jagiin maŋŋel dan šaddet hárvebut dárkkisteamit.

Vihtta jagi maŋŋel leat jahkásaš dárkkisteamit dávjá doarvái go galgá čuovvut máná šaddama, fysalaš ja silolaš ovdáneami, ja fuobmát vejolaš maŋŋečuozahusaid. Mánáid dárkkistit dábálaččat jahkásaččat dassážii sii devdet 18 jagi.

Mánáidborasdávdaossodagas lea váldoovddasvástádus dárkkistandoaimmaide. Dárkkisteamit dahkkojit ovttas báikkálaš mánáidossodagaiguin.

Mánát vuoiŋŋaššattalmasaiguin dárkkistuvvojit jámma, dalle váldet vuoiŋŋamaččain ja čielgeađđamis MR-iskkademiid, protokolla olis man mielde leat dikšojuvvon. Eanas eai nu duođalaš šattalmasaid čuovvulit jahkásaš MR-iskkademiiguin dassážii mánná lea 18-jahkásaš, ja dasto šaddá guhkit gaska iskkademiid dávjodagain.

Les mer om Rehabilitering og mestring ved kreftsykdom

Rehabilitering og mestring ved kreftsykdom

Teaksta sámegillii boahtá fargga.

Kreftsykdom kan påvirke livssituasjonen på mange måter; både fysisk, mentalt, praktisk og sosialt. Derfor er det viktig å tenke rehabilitering og mestring av sykdommen helt fra sykdomsstart og begynnelsen av behandlingen. Målet er å kunne fungere og leve med eller etter kreftsykdom, med så god livskvalitet som mulig.

 

Det finnes en rekke tilbud som kan være en hjelp til å komme tilbake til hverdagen under og etter kreftsykdom, blant annet rådgivning, fysioterapi, sexologisk rådgivning, opptrening og kurs. Ta kontakt med fastlegen din eller ditt sykehus for å finne ut hvilke tilbud som finnes der du bor og/eller behandles.

  1. Før

    Hvis noen av tilbudene krever forberedelser vil du få beskjed om det.

  2. Under

    Listen nedenfor er en oversikt over hvilke type kreftrehabiliteringstilbud som kan være aktuelle der du bor.  Ta kontakt med fastlegen din eller ditt lokale sykehus for å finne ut hva som er tilgjengelig der du bor og/eller behandles.

    Ergoterapi

    Har du behov for tilrettelegging hjemme og/eller tekniske hjelpemidler som følge av sykdommen, kan du få hjelp av en ergoterapeut. Ergoterapeuten kan hjelpe til med å finne ut hva du trenger, søke om tekniske hjelpemidler, og formidling av kontakt med lokalt hjelpeapparat. Ta kontakt med din fastlege eller kommunen din for å finne ut om det finnes et slikt tilbud der du bor eller behandles.

    Ernæring

    Et sunt og variert kosthold er viktig gjennom hele livet for at kroppen skal få i seg de næringsstoffene den trenger. Ved kreftsykdom og -behandling øker ofte behovet for næringsstoffer, samtidig som appetitten reduseres. Dette kan gjøre det vanskelig å få i seg nok og riktig mat. Ufrivillig vekttap over tid vil minske motstanden mot infeksjoner, gi redusert livskvalitet og kan føre til at eventuelle sår gror saktere.

    Hvis du ikke klarer å få i deg nok mat, kan legen din henvise deg til en klinisk ernæringsfysiolog. En klinisk ernæringsfysiolog har spesialkompetanse om kosthold ved sykdom. Hun/han tilpasser ernæringsbehandlingen til dine behov. Det kan for eksempel dreie seg om å berike og tilpasse konsistensen på maten, øke antall måltider, eller supplere med næringsdrikker, sondeernæring og intravenøs ernæring.

    Noen pasientgrupper blir automatisk henvist til klinisk ernæringsfysiolog fordi sykdommen og behandlingen erfaringsmessig medfører utfordringer med maten.

    Fysioterapi, opptrening og behandling

    Hensikten med fysioterapi er å hjelpe pasienter med å rehabilitere og mestre fysiske funksjoner, samt å motvirke komplikasjoner og seneffekter av kreftsykdom og/eller behandling.

    Lungefysioterapi er en viktig del av behandlingstilbudet. Hensikten med behandlingen er å forebygge lungekomplikasjoner etter operasjon og å behandle allerede oppståtte lungeproblemer. Fysioterapibehandlingen starter i akuttfasen på intensivavdelingene eller på sengepostene, og følges opp med opptrening i treningssal og/eller på pasientrom etterpå.

    Fysioterapeutene behandler først og fremst inneliggende pasienter. De samarbeider tett med leger og sykepleiere og følger opp pasientene under hele sykehusoppholdet hvis det er behov for det. All fysioterapibehandling skjer etter henvisning fra lege.

    Lærings- og mestringskurs

    Mange sykehus tilbyr lærings- og mestringskurs til kreftpasienter og deres pårørende. Dette er tilbud til pasienter og pårørende som ønsker kunnskap og kompetanse om sin sykdom og behandling. Hensikten er at du får kunnskap nok til å kunne medvirke i egen behandlings- og rehabiliteringsprosess og til å kunne ta selvstendige valg.

    Kursene gir informasjon om sykdom og behandling, råd om livsstil og hjelp til å mestre sykdom og fremme egen helse. Du vil møte pasienter og pårørende som er i samme situasjon, og du får mulighet til å dele refleksjoner og erfaringer. 

    Ta kontakt med sykehuset der du bor/behandles for å finne ut om de tilbyr lærings- og mestringskurs.

    Psykiatrisk behandling og støttesamtaler

    Alvorlig og langvarig sykdom kan være en stor påkjenning. Mange vil oppleve stressende symptomer i hverdagen, og noen vil kunne utvikle angst og depressive symptomer. Flere får også symptomer som fører til nedsatt funksjon i hverdagen. Dette kan føre til depresjon og angst. Det finnes ulike alvorlighetsgrader av angst- og depresjonslidelser.

    Psykiatrisk behandling

    Angst og depresjon kan bedres ved hjelp av psykiatrisk behandling, som for eksempel samtalebehandling. Noen vil i tillegg ha nytte av medikamentell behandling. Psykiatere, psykologer og psykiatrisk sykepleier ved mange av de store sykehusene arbeider tett sammen om å behandle angst og depressive lidelser hos kreftpasienter.

    Støttesamtaler

    Mange kan oppleve generelle stressende symptomer i hverdagen. Da kan det være nyttig med støttesamtaler om tanker og følelsesmessige reaksjoner som sykdom kan føre med seg, og om endringer i familie- og livssituasjon. Både psykiater, psykolog, psykiatrisk sykepleier og sosionom kan gi generell støttesamtale. Sosionomene kan i tillegg gi veiledning om økonomi og rettigheter.

    Dersom du tror du kunne ha nytte av psykiatrisk behandling for angst og depresjon, eller at du har behov for støttesamtaler, må du snakke med din kontaktsykepleier eller behandlende lege som kan henvise deg.

    Pusterommene

    Et Pusterom er et trenings- og aktivitetssenter som tilbyr tilpasset fysisk aktivitet til kreftpasienter under og etter behandling. Det er også en møteplass og sosial arena for pasienter i samme situasjon. De ansatte på Pusterommene har spesialkompetanse innen fysisk aktivitet og kreft.

    Du kan delta i gruppetrening og/eller få individuelt tilrettelagt treningsprogram. Hvert Pusterom har egne timeplaner og åpningstider.

    Ved å klikke på lenken nedenfor kan du få en oversikt over hvilke av landets sykehus som har Pusterom, og mer detaljert informasjon om hva som tilbys hos Pusterommene.

    Les mer om pusterommenes tilbud

    Raskere tilbake - fysisk og psykisk rehabilitering etter kreftbehandling

    Mange sykehus tilbyr flere rehabiliteringstilbud for kreftpasienter innenfor Raskere tilbake-ordningen. Raskere tilbake-ordningen kan omfatte helsehjelp til pasienter som har sykepengerettigheter (dvs. som er sykemeldt eller står i fare for å bli sykemeldt). Formålet med helsehjelpen er at man raskere skal bli i stand til å gjenoppta arbeidet sitt, eller unngå sykemelding.

    Ta kontakt med fastlegen dine eller sykehuset der du bor/behandles for å finne ut om det finnes et Raskere tilbake-tilbud der du bor.

    Sexologisk rådgiving

    Kreftsykdom og kreftbehandling kan påvirke sexlivet. Dette kan ha ulike årsaker, blant annet hormonendringer, nerveskader, seneffekter etter strålebehandling og cellegift/kjemoterapi, fatigue (utmattelse) og endret kroppsbilde.

    Mange av de store sykehusene tilbyr sexologisk rådgiving av en erfaren kreftsykepleier som er spesialist i sexologisk rådgiving. Du kan få råd og hjelp knyttet til ereksjonsproblemer, manglende sexlyst, smerter ved samleie, endret selvbilde, eller råd om hvordan du og din partner kan snakke sammen om disse utfordringene. Du kan komme alene eller sammen med partner.

    Dersom dette er et tilbud du tror du kunne ha nytte av, må du snakke med legen din som kan henvise deg til sexologisk rådgiving.

    Trening

    Er du, eller har vært rammet av kreft, kan det være veldig motiverende og helsefremmende å delta på trening spesielt tilrettelagt for kreftrammede. Mange kommuner har egne treningstilbud til kreftpasienter. Ta kontakt med din fastlege eller kommunen din for å finnes ut om det finnes et slikt tilbud der du bor eller behandles.

    Vardesenter

    Vardesentrene er åpne for alle som er, eller har vært, berørt av kreft. Sentrene, som drives av de største sykehusene og Kreftforeningen i fellesskap, tilbyr både individuelle samtaler og et stort utvalg av aktiviteter, kurs og temamøter. På Vardesenteret kan pasienter møte og snakke med andre i samme situasjon. Målet er å bidra til at kreftrammede får et aktivt hverdagsliv med eller etter kreftsykdom eller behandling.

    Mer informasjon om Vardesentrene

    Økonomi og rettigheter (sosionomtjenester)

    Alvorlig og langvarig sykdom kan påvirke livssituasjonen på mange områder i livet. Noen kan også oppleve praktiske utfordringer knyttet til utdanning, arbeidsliv, økonomi, bolig eller hjemmesituasjon.

    Sosionomer tilknyttet sykehusene kan hjelpe deg med å mestre disse endringene og gi råd og veiledning om hvilke ordninger som passer for deg og hvilke rettigheter du har. Sosionomene kan også gi tilbud om støttesamtaler.

    Dersom du ønsker å snakke med en sosionom, kan du be din behandlende lege eller kontaktsykepleier om å henvise deg.

  3. Etter

Gå til Rehabilitering og mestring ved kreftsykdom

Dikšun go borasdávdda ii šat sáhte buoridit

Aktuell behandling kan være cellegiftbehandling, hormonbehandling eller annen medikamentell behandling, ofte såkalt «målrettet behandling». Ofte benyttes også symptomlindrende strålebehandling.

fástadoavttir dahje eará dearvvašvuođabálvalus váldá badjelasas oktavuođa

Várra signálat

Ovdalgo vuolgibehtet ruoktot maŋŋel divššu, de oažžubehtet dii buriid ja vuđolaš dieđuid dávdamearkkaid birra mat sáhttet čuožžilit jus mánná hedjona dávddain. Dávdamearkkat sáhttet rievddadit dan mielde makkár borasdávddas lea sáhka.

Váldde oktavuođa

Mánáidlanjat, Hámmarfeasta
Telefovdna
Geahča vuollásaš ovttadagaid telefovdnanummariid
Boastačujuhus
Finnmarkssykehuset
Barneposten
Sykehusveien 35
9601 Hammerfest
Hámmarfeastta buohcciviessu
Galledanadreassa
Sykehusveien 35(Kart)
9601 Hammerfest
Galledanáiggit
vuossárga - bearjadat 06 – 22
lávvardat - sotnabeaivi 07:30 – 22
Fáhkkabuhcciid ossodat lea rabas birra jándora
Telefovdna
78 42 10 00

Busseáiggit Hámmarfeastta buohcciviessu

​Busse johtá gaskal buohcciviesu váldouvssa ja Hámmarfeastta leaktofanaskáija gávpotguovddážis, dat korrespondere VargsundXpressen:in mii johtá ovdan ruoktut Áltái vuossárggas bearjadahkii.
Joavdá Hámmarfeastta buohccivissui sullii 08:40
Vuolgga buohcciviesus dii. 16:15

Vuordinsadji Fuglenes luoddaearru lea sullii 300 mehter buohcciviesus

130 Bybuss Hammerfest
(ii guoskka geassemánnu 20. b - borgemánnu 20. b)
130 Bybuss Hammerfest
(geasset geassemánnu 20. b - borgemánnu 20. b)
132 Ringrute Strømsnes - Hammerfest - Forsøl

Busseáiggit Hámmarfeastta gávpotguovddáš

Fanasruvttot Hámmarfeastta gávpotguovddážis

Hámmarfeastta leaktofanaskáija lea Hámmarfeastta gávpotguovddážis, 2,5 kilomehtera Hámmarfeastta buohcciviesus eret.

330 VargsundXpressen Áltá - Hámmarfeasta - Áltá 350 MåsøyXpressen 380 SørøysundXpressen

Hámmárfeasta buohcciviesu parkerenbáiki

Buohkat geat bisánit buohcciviesuguvlui galget parkeret galbejuvvon bisánansajiide.

Haddi kr. 18,- jándoris – Tákstajoavku 8802

Mátkkoštanvejolašvuođat Hámmarfeastta buohccivissui ja buohcciviesus

Pasieantamátkkošteamit

Váldonjuolggadus leat ahte du mátki ovdan ruoktut dikšui gokčojuvvo hálbbimus ruvttosáhtuin.

Eanet Finnmárkku Pasieantamátkkoštemiid birra

Geavatlaš dieđut

Báhppabálvalus

 

Hámmarfeastta buohcciviesus lea iežas báhppa. Báhppabálvalus lea fálaldat pasieanttaide, oapmahaččaide ja bargiide. Buohcciviessobáhpa namma lea Karen Lorentzen. Buohcciviesus lea maiddá šiehtadus gávpoga báhpaiguin. Sii sáhttet gohččojuvvot bálvalusaide maiguin ii sáhte vuordi, go buohcciviessobáhppa ii leat buohcciviesus.

Ságastallan

Buozalmasvuohta ja eahpesihkkarvuohta dearvvašvuođa ja iežas boahtteáiggi dáfus guoskkaha čiekŋalis ja vuđolaš eallinárvvuid mis. Ii leat eaktun ahte galgá leat ovttaoaivilis girku oskuin deaivvadan dihte báhpain. Ságastallama vuolggasadji sáhttá leat ahte don dárbbašat soapmása guhte sáhttá guldalit, go don leat váttis eallindilis, go háliidat juogadit áššiid mat dus leat váimmu lahka. Báhppa galgá diktit ságastallama ovdánit ságastallanguoimmi eavttuid mielde. Báhpas lea jávohisvuođageasku, ja ságastallan ii muitaluvvo viidásat geasage, iige čállo journálaide.

Pasieanttat guđet gullet eará oskkuide dahje eallinoainnuide go Norgga Girku galget oažžut oktavuođa iežaset servodagain go sii dan dáhttot.
Báhppabálvalus sáhttá veahkehit gaskkustit oktavuođa.

Sáhttá váldit oktavuođa buohcciviessobáhpain telefovnna bokte, tlf 78 42 12 88 / 911 82 776

Eanet buohcciviessobáhpa birra

Jođaskeahtes fierpmádat

Sáhtát logget sisa jođaskeahtes fierpmádahkii buot Finnmárkku buohcciviesu dikšobáikkiin.

Fierpmádaga namma: HN-GJEST

It dárbbaš čállit beassansáni

Kaféa

 

Kaféa lea buohcciviesu vuođđogearddis lullioarjji bealde. Dáppe sáhtát návddašit gávpoga buoremus várddu Sállannuorrái dan botta go návddašat káfekohpaža, váffela dahje mállása. Leat dieđusge buresboahtin vaikke vel it oasttege maidige borran- dahje juhkanláhkai.

Kaféa lea álo rabas.

Borramuš guossuhuvvo

Árgabeivviid
08:00 – 13:30

Lávvardagaid, sotnabeivviid ja bassebeivviid
11:45 – 12:30 

Kapealla - jaskes latnja

 

Dán lanja sáhttet pasieanttat, oapmahaččat ja bargit geavahit. Don leat buresboahtin deike, lea álo rabas. Dáppe sáhtát gávdnat ráfi jurddašit. Sáhtát cahkkehit gintala, lohkat ja rohkadallat. Kapeallas lea buorre piano ja cd-čuojanas. Lanjas mii lea olggobealde lea gullevaš girjjálašvuohta, sálbmagirjjit ja biibalat.

Kapealla lea rabas buohkaide, beroškeahttá oskkus dahje eallinoainnus.

Kapealla lea buohcciviesu vuođđogearddis, gurutguvlui go leat vázzán kaféa meattá. Čuovu galbbaid.​

Kioska

Buohcciviesu váldofeaskáris lea Narvesen kioska. Dáppe fidnet oastit dábálaš kioskagálvvuid, ja iešguđetge dárbbašlaš dávviriid nu go bátnekustta, sisbiktasiid jna. - ja dieđusge vaikke guđelágan lohkamušaid. 

Rahpanáiggit

Vuossárggas – bearjadahkii
07:30 – 20:00
Lávvardaga
10:00 – 17:00
Sotnabeaivvi
11:00 – 17:00

Lobiheapme borgguhit

​Lea borgguhanvisttáš nurkkis nuortta bealde buohcciviesu váldouvssa.

Guovllus muđui lea lobiheapme borgguhit, sihke siste ja olgun.

Oppalaš kárta

 

Pasieantaveahkit

Pasieantaveahkkeortnet Hámmarfeastta buohcciviesus lea ovttasbargu gaskal Finnmárkku buohcciviesu ja Hámmarfeastta eaktodáhtolaš guovddáža.

Pasieantaveahkit leat resepšuvnna "guhkiduvvon giehta" váldofeaskáris. Sii veahkehit pasieanttaid ja gussiid deaivat poliklinihkaide ja eará dikšobáikkiide Hámmarfeastta buohcciviessus, ja mieđuštit sin gosa sii galget. Pasieantaveahkit sáhttet maiddá veahkehit fidnet juvlastuolu ja hoigat sin geat dárbbašit veahki dohko gosa galget.

Gávnnat pasieantavehkiid sin "stašuvnnas" váldofeaskáris ja muđui veahá gosge buohcciviesus. Lea álki dovdat geat pasieantaveahkit leat, sis leat mariidnaalit uniforpmat, ja sis lea álo nammagalba. Pasieantavehkiid olahat telefovdnanummara 904 12 756 bokte.

Samigieldulka

Jus don háliidat hupmat ja gulahallat davvisámegillii dikšuma dahje iskkadeami oktavuođas, de mii áinnas gohččut iežamet sámegiel dulkka boahtit. Vai lea sihkar ahte dulka lea olámuttos, de fertet mii soahpat suinna ovdalgihtii, ja danne livččii buorre jus don dieđihat ahte mii dárbbašit dulkka. Sáhtát ieš soahpat dulkkain telefovnna bokte 915 98 117 (árgabeivviid 07.30-15.00), dahje riŋget dohko gos dus lea diibmu.

Dát guoská maiddái daid pasieanttaide geaiguin lea divššodandiibmu beaivveáigge spesialisttapoliklinihkas Álttás dahje spesialisttadoavttirguovddážis Kárášjogas. Doppe čađahuvvo dulkon videokonferánssa (skype) bokte.

Hámmárfeasta buohcciviesu dulkkas lea maid vejolašvuohta dulkot pasieanttaid ovddas geat leat sisačálihuvvon buohccivissui.

Vuordinlatnja pasieanttaide ja oapmahaččaide

 

Siskkimuččas boradanlanjas gávnnat vuordinlanja gos leat vuogas stuolut, doppe sáhtát vuoiŋŋastit dan bottago vuorddát beassát dikšui ja iskkadeapmái, dahje go vuorddát sáhtu.

Gávdnet go dan maid ohcet?

​Eat vástit ruovttoluottadieđuide. Ále sádde persovnnalaš dieđuid, omd. e-boasta, telefovdnanummira dahje persovdnanummira.