Oppfølging på skole | BUP Alta

MNP Áltá

Teaksta sámegillii boahtá fargga.

Barn som får et behandlingstilbud i psykiske helsevern for barn og unge kan også ha det vanskelig på skolen. Noen barn har det ikke så greit på hjemskolen og kan trenge hjelp for at det som er vanskelig der skal bli bedre. Dessuten må alle barn i Norge gå på skole, også når de er til behandling i sykehus.

Innledning

De fleste sykehusene har en egen skole. Terapeut og lærer fra sykehusskolen kan samarbeide med lærer på hjemskolen for at barnet skal få det bedre der. Terapeut og lærer snakker først med barn og foreldre om hvordan dette kan gjennomføres.

Henvisning og vurdering

For å få behandling i spesialisthelsetjenesten trengs henvisning. Fastlegen og legevakt er de som i hovedsak henviser til utredning og behandling i spesialisthelsetjenesten. Spesialisthelsetjenesten vil da avgjøre om en person har krav på behandling i spesialisthelsetjenesten.

fastlege eller annen helsetjeneste henviser til utredning

1. Før

Terapeuten og lærer fra sykehuset vil på forhånd forklare barnet hva som skal skje, slik at det blir godt forberedt.

2. Under

Sykehusskolen ligner på vanlig skole, men oftest med færre elever og opplegg tilpasset det barnet klarer. Noen ganger vil barnet kunne gå på sin egen hjemskole og få hjelpen der isteden.

Barnet kan få undervisning i sykehusskolen så lenge det er behov.


3. Etter

Når behandlingen i sykehusskolen avsluttes, fortsetter barnet på hjemskolen som før.


Vær oppmerksom

Barnet blir enig med terapeut, lærer og foreldre hva som skal sies til de andre barna i barnets hjemskole og klasse.

Kontakt

MNP Áltá
Telefon
78483800
Telefáksa 78 48 38 01
Postadresse
Finnmarkssykehuset
BUP Alta
Postboks 1294
9505 Alta
Álttá dearvvašvuođaguovddáš
Besøksadresse
Markveien 29 – 31(Google maps)
9510 Alta
Besøkstider
mandag - fredag 08 – 15:30

Biilaguođáhat

Lea biilaguođáhat goappašiid bealde vistti.

Guođđit biilla biilaguođáhahkii máksá ru. 12 juohke diibmui gaskal 10:00 ja 17:00, muđui lea nuvttá.

Busseáiggit Álttá dearvvašvuođaguovddáš

Bussevuordinsadji lea 50 mehtera váldouvssas eret.

Gávpotbusses lea vuolgga juohke diibmobeali dii. 06:00 rájes – juohke kvártta gaskal 07:00 ja 09:00:
140 Gávpotbusse Áltá

Girdibusse vuodjá viđa geardde beaivái:
261 Girdibusse Áltá

Busseáiggit Álttá gávpotguovddáš

Mátkkoštanvejolašvuođat ovdan ruoktut Álttá dearvvašvuođaguovddážii

Pasieantamátkkošteamit

Váldonjuolggadus leat ahte du mátki ovdan ruoktut dikšui gokčojuvvo hálbbimus ruvttosáhtuin.

Eanet Finnmárkku Pasieantamátkkoštemiid birra

Praktisk informasjon

Apotehka

​Lagamuš apotehka leat 100 mehtera dobbelis - justa nuppi bealde geainnu váldouvssas.

Jođaskeahtes fierpmádat

Mis lea jođaskeahtes fierpmádat pasieanttaide ja gussiide buot min dikšobáikkiin. Váldde oktavuođa du ossodagain oažžun dihte sisaloggendieđuid.

Kioska / buvda / kaféa

​Álttá gávpotguovddáš lea 100 mehtera eret, doppe leat gávpeguovddážat ja kaféat.

Lobiheapme borgguhit

Váldouvssa olggobealde lea sierra borgguhanguovlu.

Guovllus muđui lea lobiheapme borgguhit, sihke siste ja olgun.

Samigieldulka

Jus don háliidat hupmat ja gulahallat davvisámegillii dikšuma dahje iskkadeami oktavuođas, de mii áinnas gohččut iežamet sámegiel dulkka boahtit. Vai lea sihkar ahte dulka lea olámuttos, de fertet mii soahpat suinna ovdalgihtii, ja danne livččii buorre jus don dieđihat ahte mii dárbbašit dulkka. Sáhtát ieš soahpat dulkkain telefovnna bokte 915 98 117 (árgabeivviid 07.30-15.00), dahje riŋget dohko gos dus lea diibmu.

Dát guoská maiddái daid pasieanttaide geaiguin lea divššodandiibmu beaivveáigge spesialisttapoliklinihkas Álttás dahje spesialisttadoavttirguovddážis Kárášjogas. Doppe čađahuvvo dulkon videokonferánssa (skype) bokte.

Hámmárfeasta buohcciviesu dulkkas lea maid vejolašvuohta dulkot pasieanttaid ovddas geat leat sisačálihuvvon buohccivissui.

Vuordinlatnja

​Spesialistapoliklinihkas leat máŋga buori vuordinlanja. Jeara bargiin gos lagamuš vuordinlatnja lea.

Fant du det du lette etter?
Tilbakemeldingen vil ikke bli besvart. Ikke send personlig informasjon, for eksempel epost, telefonnummer eller personnummer.