Urinlekkasje hos kvinner | Kirkenes

Dikšoprográmma, Riegádahttin/gyn. Girkonjárga

Urinlekkasje (urininkontinens) er en tilstand hvor en plages av ufrivillig urinavgang. Ca. 25% av norske kvinner har slike plager i større og mindre grad. De vanligste behandlingsmetodene er blæretrening, bekkenbunnstrening, medikamentell behandling eller operasjon.

Loga eanet Stressinkontinens hos kvinner
Diehtojuohkkin helsenorge.no

Stressinkontinens hos kvinner

Lekker du urin når du nyser, ler eller trener, er stressinkontinens mest sannsynlig årsaken.

Stressinkontinens oppstår vanligvis når musklene som skal holde åpningen i blæren lukket, er svekket. Blæren tåler ikke ekstra press, som for eksempel et nys, uten at urin lekker ut.

Musklene som vanligvis er berørt ved stressinkontinens er:

  • Bekkenbunnsmuskulatur. Disse musklene støtter opp om blæren og utgjør den muskulære bunnen av bekkenet.
  • Blærens lukkemuskel. Denne muskelen sitter rundt urinrøret og fungerer som en ventil og styrer urinen fra blæren og inn i urinrøret. Når muskelen åpnes strømmer urinen ut av blæren.  

Den vanligste årsaken til stressinkontinens hos kvinner er følgene av en fødsel. Stressinkontinens rammer også oftere kvinner som:

  • røyker
  • er i overgangsalderen
  • sliter med forstoppelse
  • drikker koffeinholdige drikker
  • driver med anstrengende aktiviteter, som for eksempel vektløfting
  • er betydelig overvektig

Leger anbefaler vanligvis livsstilsendringer og enkle bekkenbunnsøvelser før de de vurderer behandling med legemidler eller operasjon.

Symptomer på stressinkontinens

Symptomene på stressinkontinens er at du lekker urin når det er ekstra press på blæren og musklene rundt. Dette skjer vanligvis når du:

  • hoster
  • nyser
  • ler
  • mosjonerer
  • løfter ting

Urinlekkasjen trenger ikke å være stor, men det skjer raskt. Dersom du har urinlekkasje, bør du oppsøke lege.

Det er vanligvis lett for legen å stille riktig diagnose, men legen vil likevel stille deg noen spørsmål og utføre tester for å:

  • utelukke andre årsaker til urinlekkasje
  • finne ut hvilken type inkontinens du har

Opplever du en plutselig og sterk vannlatingstrang som kommer brått, uten at du klarer å kontrollere det, kalles dette hastverkslekkasje/urge-inkontinens. Hastverkslekkasje kommer som følge av en overaktiv blære og krever en annen type behandling enn stressinkontinens. Mange har en blanding av begge typene.   

loga eanet Stressinkontinens hos kvinner (helsenorge.no)

Álggahus

​Teaksta sámegillii boahtá fargga. Geahča áinnas siiddu mii lea dárugillii dan botta.
(Vállje «Norsk» válljemiid vuolde bajimusas siiddus.)

1. Guorahallan

2. Dikšu

3. Čuovvoleapmi

fástadoavttir dahje eará dearvvašvuođabálvalus váldá badjelasas oktavuođa

Váldde oktavuođa

Riegádahttin/gyn. Girkonjárga
Telefovdna
78 97 32 35
Boastačujuhus
Finnmarkssykehuset
Kirkenes sykehus
Føde/gyn
Dr. Palmstrøms vei 15
9900 Kirkenes
Girkonjárgga buohcciviessu
Galledanadreassa
Skytterhusveien 2(Kart)
9900 Girkonjárga / Kirkenes
Galledanáiggit
vuossárga - sotnabeaivi 08.00 - 20.00
Fáhkkabuhcciid vuostáiváldin lea rabas birra jándora
Telefovdna
78 97 50 00

Geavatlaš dieđut

​Váktaortnet- čuorvvuhit báhpa

Váktaortnet- čuorvvuhit báhpa

Mátta-Várjjaga báhpabálvalusas lea váktaortnet gos bargit Girkonjárgga buohcciviesus sáhttet riŋget báhppii, jos muhtin pasieanttas dahje oapmahaččas lea dárbu.

Báhpabálvalus sáhttá fállat:

  • Siellodivššu ja ságastallama
  •  Eahkedismállása
  • Gásta

Ja vel sierra liturgiijaid/ rohkosiid jápmima oktavuođas.

Telefovnna bokte dáhkko šiehtadus báhpain gosa ja goas guoskevaš galgá boahtit. Dábálaččat háliidat mii boahtit buohccevissui. Mii vuoruhat fálaldagaid maid ii sáhte maŋidit.

Telefovdnanummar maid sáhttá geavahit: 78 97 75 70 (searvegoddekantuvra sáhttá geavahit bargoáiggis- dii. 09.00-15.00) 413 74 234 (njuolgga báhppii) "


Apotehka

Leat guokte apotehka Girkonjárggas, okta gávpotguovddážis, ja okta Kirkenes Handelspark gávpeguovddážis.

Jođaskeahtes fierpmádat

Sáhtát logget sisa jođaskeahtes fierpmádahkii buot Finnmárkku buohcciviesu dikšobáikkiin.

Fierpmádaga namma: HN-GJEST

It dárbbaš čállit beassansáni

Kioska / kaféa / vuordinlatnja

Lea kantiidna gurutbeale váldouvssa. Doppe fidnet oastit juoga borran láhkai ja dábálaš kioskagálvvuid. Doppe lea kaféabeavdi ja stuolut gosa sáhtát čohkkedit boradit, jugistit káfe dahje lohkat aviissaid. Doppe lea maid automáhta mas sáhttá oasttit borramuša ja juhkamuša go kantiidna ii leat rabas.

Rahpanáiggit

10:30 – 15:30   vuossárggas bearjadahkii

Lobiheapme borgguhit

Gurut guvlui buohcciviesu váldouvssas lea borgguhanvisttáš.

Guovllus muđui lea lobiheapme borgguhit, sihke siste ja olgun.

Neutrála eallinoaidnu seremoniijalatnja

Vuosttaš gearddis, bargiuskkádaga luhtte gávnnat buohcceviesu neutrála eallinoaidnu seremoniijalanja. Dán lanja sáhttet pasieanttat, oapmahaččat ja bargit geavahit beroškeahttá makkár eallinoaidnu dahje osku sis lea. Deike leat álo bures boahttin, beasat gávdnat ráfi. Buohkat sáhttet geavahit lanja.



 






Oppalaš kárta

 


Resepšuvdna


Resepšuvdna lea olgešguvlui áiddo siskkobealde váldouvssa.

Resepšuvnna rahpanáiggit

Vuossárggas duorastahkii
07:30 – 16:00

Bearjadaga:

07:30 – 15:30.  


Vuordinlatnja

Buohcciviesus leat máŋga vuogas vuordinlanja. Jeara bargiin gos lagamus vuordinlatnja lea. 

Gávdnet go dan maid ohcet?

​Eat vástit ruovttoluottadieđuide. Ále sádde persovnnalaš dieđuid, omd. e-boasta, telefovdnanummira dahje persovdnanummira.